Management by Frederiksen
Statsministeriet har øget detailstyringen af hele regeringen og dens arbejde, og statsminister Mette Frederiksen og hendes rådgivere blander sig mere end nogensinde før. Til formålet har Frederiksen sammen med bl.a. sin stabschef, Martin Rossen, der nu stopper, udviklet et system af strategipapirer, fireårsplaner og politiske signaturprojekter, der trumfer alt andet.
Det var det første gruppemøde i Socialdemokratiet, hvor folketingsmedlemmerne var fysisk til stede – efter at coronavirussen kom til Danmark og med ét ryddede alle planer og politiske projekter af bordet.
Mødet om formiddagen tirsdag den 16. juni var flyttet fra partiets normale gruppeværelse med de nye farverige malerier af Socialdemokratiets historie…