Flere partier ønsker ny lovgivning mod stalking

Politi reagerer sent og mangelfuldt på anmeldelser af stalking, viser ny rapport.

Kvinder har svært ved at få tilhold mod personer, der stalker dem, og der er ikke nok ressourcer hos politiet. Det fastslår en ny evaluering fra Rigsadvokaten og Rigspolitiet om tilholdsloven.

SF holder i denne weekend landsmøde i Kolding, og partiet kommer med fem forslag, som man mener, vil øge indsatsen mod stalking markant. Blandt dem er en særlig stalking-paragraf, som skal indføres ved lov.

SF's retsordfører Karina Lorentzen siger:

- Mange stalking-ofre støder panden mod en mur, når de beder myndighederne om hjælp. Jeg er overbevist om, at et af problemerne med at få bekæmpet stalking er, at det ikke er præcist defineret i vores straffelov. Det gør det uklart for myndighederne, hvornår de skal sætte ind.

- Derfor fremsætter SF snart et forslag om det, for det er et vigtigt signal til myndighederne om, hvornår de skal gribe ind, siger Karina Lorentzen.

Også Dansk Folkeparti ønsker en stalking skrevet ind i straffelovgivningen:

- Kriminalisering af stalking vil ikke kun hjælpe stalkingudsatte og deres familie. Den vil også sende et klart og tydeligt samfundsmæssigt signal om, at stalking ikke tolereres, siger Dansk Folkepartis ligestillingsordfører Karina Adsbøl.

SF foreslår desuden særlige politienheder til efterforskning af forbrydelser i nære relationer, længere adressebeskyttelse og udbredelse af Esbjerg-modellen, hvor kommune og politi arbejder sammen omkring stalking og evaluering af strakstilhold.

- Hvis stalking skal hindres, skal der en hurtig indsats til, og derfor er vi også nødt til at få politiet og kommunen klædt på til at tage disse sager alvorligt fra starten.

- Jeg synes derfor, at et politiforlig skal tage fat på at skabe særlige efterforskningsenheder med fokus på forebyggelse af forbrydelser i nære relationer, siger Karina Lorentzen.

I den nye evaluering kommer den hårdeste kritik fra Landsorganisationen for Kvindekrisecentre (LOKK).

LOKK mener, at kvinderne har for svært ved at få tilhold. Den forurettede skal selv indsamle dokumentation for at underbygge påstanden om stalking, og oftest ender det med påstand mod påstand, lyder det.

Desuden lyder det fra politiet, at det ofte er svært at få fat på stalkeren, og derfor strander mange sager.

Antallet af anmodninger om tilhold er steget en smule fra 723 i 2017 til 762 i 2019. Behandlingstiden derimod er steget drastisk fra 67 dage i 2017 til 86 dage i 2019 i sager, hvor der er meddelt tilhold.

Rigsadvokaten mener, at sagsbehandlingstiden på landsplan er utilfredsstillende og bør nedbringes, fremgår det i evalueringen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.