Minister beskyldes for at nøle med opgørelse over SU til udlændinge

Et bredt flertal i Folketinget vil undgå, at SU-udgifterne til europæiske studerende løber løbsk. Men uddannelses- og forskningsministeren har endnu ikke forsynet Folketinget med tal for 2018, som hun ellers er forpligtet til.

Artiklens øverste billede
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen styrer mod et forligsbrud, hvis hun opfylder løftet i regeringens forståelsespapir om at fjerne loftet over engelsksprogede studiepladser, mener Venstre. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I bedste fald nøler uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen. I værste fald tilbageholder hun bevidst oplysninger om SU-udgifter til udlændinge for Folketinget.

Sådan lyder anklagen fra Venstre, som kritiserer ministeren for endnu ikke at have leveret en årlig opgørelse over, hvor meget SU der blev udbetalt til studerende fra europæiske lande i 2018. Det er ministeren ellers forpligtet til ifølge et bredt forlig i Folketinget, som Socialdemokratiet selv var med til at indgå i 2013.

»Det er på alle måder utilfredsstillede, at hun ikke lever op til det, som er aftalt. Den årlige opgørelse er Folketingets måde at kunne følge med i udviklingen på et vigtigt område,« siger uddannelsesordfører Ulla Tørnæs (V).

Hvordan vil ministeren fjerne loftet over engelsksprogede uddannelsespladser og samtidig efterleve SU-forliget fra 2013? Jeg kan simpelthen ikke se, hvordan det skal kunne lade sig gøre.

Ulla Tørnæs (V), uddannelsesordfører

Også De Radikale efterlyser SU-opgørelsen:

»Vi har jo brug for den for at få en ordentlig og saglig diskussion,« siger uddannelsesordfører Katrine Robsøe.

Stiger år for år

Antallet af udenlandske studerende, der får SU i Danmark, er eksploderet, siden en EU-dom i 2013 slog fast, at borgere fra EU-lande samt bl.a. Norge og Schweiz har ret til SU på lige fod med danske studerende, hvis de arbejder 10-12 timer om ugen ved siden af studiet. Dermed får de nemlig status som vandrende arbejdstagere.

Allerede samme år som dommen forudså politikerne, at udgifterne kunne løbe løbsk. Derfor indgik den daværende SRSF-regering og de blå partier et bredt forlig, som bl.a. indførte et loft over de samlede SU-udgifter til udlændinge på 437 mio. kr. årligt.

I 2017 blev loftet overskredet med 46 mio. kr., men om stigningen er fortsat, er uklart, for 2018-opgørelsen er endnu ikke kommet.

Det er ellers vigtigt at kunne følge udviklingen tæt, mener Ulla Tørnæs.

»Udfordringen er, at mange udenlandske borgere rejser tilbage til deres hjemland, så snart de har fået uddannelsen i Danmark. Det er ikke meningen, at danske skattekroner skal bruges på den måde,« siger V-ordføreren.

Hun mistænker ministeren for bevidst at forhale sagen. Årsagen skulle være, at den daværende VLAK-regering i 2018 skar antallet af engelsksprogede uddannelsespladser på universiteterne ned med 1.000 for at lægge en dæmper på SU-udgifterne til udlændinge.

I »forståelsespapiret« fra i sommer har den nye regering og dens støttepartier imidlertid aftalt at annullere indgrebet.

»Det skal fjernes. Vi venter bare på, at ministeren kommer med et udspil,« fastslår Katrine Robsøe (R).

Hvis det sker, mener Ulla Tørnæs, at regeringen kommer til at bryde det brede forlig om at begrænse SU’en til EU-borgere:

»Hvordan vil ministeren fjerne loftet over engelsksprogede uddannelsespladser og samtidig efterleve SU-forliget fra 2013? Jeg kan simpelthen ikke se, hvordan det skal kunne lade sig gøre,« siger hun.

Også universiteterne venter spændt på regeringens plan.

»Vi har ikke hørt noget endnu, så vi har besluttet at holde det internationale optag, som det var sidste år,« siger sekretariatschef Wilbert van der Meer fra Copenhagen Business School. Her blev over 300 engelsksprogede studiepladser − primært inden for de erhvervsøkonomiske kandidatuddannelser − skåret væk som følge af VLAK-regeringens indgreb.

»Vi har måttet ændre optaget på nogle uddannelser, som ellers var populære og havde god beskæftigelse, men vi har forsøgt at reducere på en måde, der ramte mindst muligt,« forklarer Wilbert van der Meer og tilføjer, at også danske studerende kan være blevet ramt.

Opgørelse ventes snarligt

Det har ikke været muligt at få et interview med Ane Halsboe-Jørgensen.

I en skriftlig kommentar oplyser hun, at hun forventer at sende SU-opgørelsen til forligskredsen »her i begyndelsen af 2020«.

»Jeg lægger selvfølgelig vægt på at respektere det brede forlig, vi har om at begrænse udgifterne til SU til vandrende arbejdstagere. Derfor er det også noget, jeg vil drøfte med SU-forligskredsen i forlængelse af den kommende afrapportering,« skriver ministeren.

Hun svarer ikke på, hvorfor opgørelsen er blevet forsinket.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.