Politiet skal »med magt« kunne overtage tv-overvågning i hele boligområder

Som et led i regeringens planer om at tillade mere overvågning i samfundet, lægger justitsminister Nick Hækkerup op til en markant udvidelse af retsplejeloven.

Fremover skal politiet »med magt« kunne overtage andre myndigheder eller private virksomheders tv-overvågning i hele områder – eksempelvis ved at skaffe sig adgang til de nødvendige lokaler – for at kunne opklare eller forhindre særlig alvorlig kriminalitet. F.eks. terror eller bandeopgør. Det fremgår af et lovudkast, som netop har været i høring.

Politiet skal f.eks. kunne overtage tv-overvågning i et baglokale, inde i en butik, i den offentlige transport eller i et helt boligområde for at kunne overvåge i »realtid«, fremgår det.

Ejerne af kameraerne får pligt til at hjælpe politiet, men i særlige tilfælde skal ordensmagten selv kunne gå ind. Samtidig kan ejerne pålægges tavshedspligt om, at politiet kigger med via overvågningskameraerne.

»Det vil efter omstændighederne være af stor betydning for politiet, at overtagelse og benyttelse af en anden myndigheds eller en privats tv-overvågning så vidt muligt kan hemmeligholdes,« hedder det i lovudkastet.

Overtagelsen kan vare i op til 48 timer med mulighed for forlængelse.

Vigtigt redskab for politiet

Som udgangspunkt kræves en dommerkendelse, men i »hastende tilfælde« kan politiet overtage tv-overvågning uden at vente på rettens afgørelse. I så fald skal en dommer inden for 24 timer godkende det.

Fremover skal det være obligatorisk for alle private og offentlige myndigheder at registrere deres kameraer i politiets register, Polcam. Det skal sikre, at politiet lynhurtigt kan få et overblik over, hvor der kan hentes overvågningsbilleder.

Eksempelvis kan det blive aktuelt at overtage tv-overvågningen hos trafikselskaber, i butikscentre, på fodboldstadioner eller i boligområder for at forebygge eller efterforske terrorangreb, bandeopgør, bombesprængninger eller andre sager, hvor menneskeliv kan være i fare.

Regeringen lægger vægt på, at hurtig adgang til overvågning er et essentielt redskab, når politiet skal opklare eller forhindre disse alvorlige forbrydelser.

Tekniske udfordringer

Hos brancheorganisationen Dansk Erhverv er man dog dybt kritisk over for lovforslaget. Der er tale om et »disproportionalt og unødvendigt« tvangsindgreb, skriver i organisationen i et høringssvar, hvori der opremses en række kritikpunkter:

Dels er forslaget så indgribende i den private ejendomsret, at det må betegnes som ekspropriation − og kan sammenlignes med borgernes pligt til at stille deres ejendom til rådighed for militæret under krig, mener organisationen.

Dels kan man ikke forvente, at danske erhvervsdrivende har en kompetent medarbejder stående klar døgnet rundt, i tilfælde af at politiet vil have fat i overvågningen.

Dels er der flere tekniske udfordringer, som kan gøre lovforslaget svært at gennemføre i praksis. Der findes nemlig mange forskellige kameratyper, hvoraf nogle styres eksternt, og nogle kører på et lukket netværk, der ikke kan tilgås udefra.

»Helt generelt vil flere af tankerne bag forslaget slet ikke kunne lade sig gøre, som følge af at it-infrastrukturen ikke er gearet til det − det gælder såvel forbindelser til butikkerne som forbindelsen til politiet,« skriver Dansk Erhverv.

Den juridiske tænketank Justitia peger på, at muligheden for at overtage tv-overvågning i realtid vil kunne udgøre et »vidtgående indgreb« i borgernes frihedsrettigheder, som derfor skal begrænses til det mest nødvendige. Lovforslaget indeholder dog en tilstrækkelig sikring af borgernes retsgarantier, konkluderer tænketankens direktør, Jacob Mchangama.

Regeringens støttepartier har udtrykt alvorlig tvivl om støtten til hele den såkaldte sikkerhedspakke. Venstre har dog erklæret sig overordnet positivt indstillet, og dermed ser regeringen ud til at have sit flertal på plads.

Nick Hækkerup ønskede lørdag ikke at kommentere høringssvarene, da Justitsministeriet først lige har modtaget dem og pt. er ved at se nærmere på dem. Han har dog tidligere udtalt, at han generelt betragter tv-overvågning som et gode, der hjælper med at skabe mere tryghed og frihed i samfundet.

Loven skal efter planen træde i kraft den 1. juli.