Minister: Tidlig pension kan indføres allerede i denne valgperiode

Før var det ikke muligt, men nu kan tidlig tilbagetrækning godt lade sig gøre, lyder det i notat.

Artiklens øverste billede
Regeringen er klar med et konkret forslag om tidlig pension til nedslidte i 2020. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard bruger bl.a. tiden på at holde møder med arbejdsmarkedets parter og fagforeninger. Her ses han sammen med statsminister Mette Frederiksen. Foto: Jens Dresling.

Regeringen forsøger at fjerne en stor sten på vejen mod at levere det store valgløfte om at indføre en ret til tidlig tilbagetrækning for danskere, der har været mange år på arbejdsmarkedet.

Siden valget har et folketingsflertal – oppositionen og De Radikale – afvist, at tidlig pension kan indføres i denne valgperiode, fordi det vil være i strid med det politiske forlig, der betyder, at pensionsalderen stiger og er ens for alle. Under VLAK-regeringen fastslog embedsmænd i et notat, at »det ikke er muligt« at indføre »en rettighed til en lavere folkepensionsalder for en gruppe borgere«.

Men i et nyt notat, udarbejdet af samme embedsværk, hedder det nu, at det er muligt at »indføre en ny ordning med en ret til tidligere pension for en gruppe borgere« uden at bryde gældende forlig. På den baggrund vil regeringen næste år fremlægge og forhandle en konkret model, som kan træde i kraft i denne valgperiode, der slutter senest i juni 2023.

»Det er, hvad vi går efter. Vi arbejder stadig på modellen, og der er ingen grund til at negligere, at der er masser af svære valg i det. Men det kan løses. Der er ikke nogen forligsjura, der tilsiger, at det ikke kan lade sig gøre,« siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Flemming Juul Christiansen, lektor ved Roskilde Universitet, er enig i den nye vurdering fra embedsværket.

»Der er et manøvrerum for at gøre noget inden for forliget – f.eks. indføre en ny pensionsordning eller en anden type ydelse,« siger han.

Det nye notat er designet til at lægge pres på Dansk Folkeparti, som går ind for en differentieret pensionsalder, men som læser forliget sådan, at det først kan træde i kraft efter et valg, medmindre alle forligspartier enes.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl vil se et konkret forslag, før han tager stilling til, om DF kan støtte det:

»Det starter med, at Socialdemokratiet viser sine kort og fortæller, hvem der skal være omfattet,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.