Paludan klarede ikke spærregrænsen − Nye Borgerlige kom i Folketinget

Der var alligevel ikke plads til to nye partier på den yderste højrefløj.

Vælgerne valgte at give Nye Borgerlige chancen i Folketinget, mens Stram Kurs blev fældet af spærregrænsen.

Pernille Vermund (NB) blev modtaget som en heltinde, da hun ankom til partiets valgfest i DGI-byen i København. Stemningen i de sommervarme lokaler steg kun i takt med, at stemmerne blev talt op, og det stod klart, at vælgerne havde givet Nye Borgerlige en opbakning på 2,4 pct. og fire mandater i Folketinget.

Spørgsmålet er nu, hvad Vermund og co. kan bruge valget til i et folketing med klart rødt flertal. Afgående statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) havde på forhånd blankt afvist at imødekomme Vermunds tre ufravigelige krav på udlændingepolitikken; et asylstop, at kriminelle udlændinge konsekvent skal udvises efter første dom, og at udlændinge skal være helt selvforsørgende.

Og med udsigten til, at Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, får chancen for at danne regering, er det svært at se, hvilken rolle Nye Borgerlig skal spille. Alligevel var Vermund optimistisk på valgnatten:

»Jeg lover, at selv om der kommer et massivt rødt flertal, selv om der kommer til at gå fire år, hvor den økonomiske politik og udlændingepolitik går i den forkerte retning, så vil vi gøre alt, hvad vi kan med vores mandater for at trække Danmark i den rigtige retning, en borgerlig retning,« sagde partiformanden, som på forhånd havde meddelt, at hun ville gå af, hvis ikke hun bragte Nye Borgerlige i Folketinget.

Den 43-årige arkitekt og politiker stiftede sit islamkritiske parti i 2015 sammen med Peter Seier Christensen. Begge har en fortid hos De Konservative, ligesom partiets spidskandidat i Nordsjælland, Mette Thiesen.

Paludans nederlag

Det nyeste og mest omstridte parti i dansk politik, Stram Kurs, formåede ikke at komme over spærregrænsen. Rasmus Paludans stærkt islamkritiske forsamling endte på 1,79 pct. af stemmerne på landsplan efter en valgkamp, hvor målingerne havde dømt projektet både inde og ude.

I nederlagets stund bebudede en skuffet Paludan, at han fortsætter med at modarbejde islam i Danmark.

»Vi fortsætter naturligvis vores kamp for, at danskerne kan blive ved med at være danskere i deres eget land,« sagde han i en tale på valgnatten.

»Mit højeste ønske er ikke at komme i Folketinget, men at forhindre Danmarks totale undergang. Jeg vil blive ved med at kæmpe for det ønske til den dag, jeg dør − forhåbentlig af alderdom om mange, mange år.«

Stor skuffelse hos KD

Hos Kristendemokraterne var champagnen lagt på køl, og valgaftenen begyndte med positive prognoser. Men håbet endte i dyb skuffelse, da det stod klart, at det lille, borgerlige parti med fokus på familieværdier og næstekærlighed, hverken kom over spærregrænsen eller fik det kredsmandat i Vestjylland, som man havde håbet på.

Dermed blev heller ikke femte gang lykkens gang for partiet, der ikke har siddet i Folketinget siden 2005.

KD fik 1,74 pct. af stemmerne på landsplan, men var uhyggeligt tæt på at snuppe et vestjysk kredsmandat. Ifølge Danmarks Statistik manglede der færre end 200 stemmer for at overhale De Radikale i storkredsen og dermed snuppe et mandat.

»Det lykkedes ikke denne gang, men vi har bevist, at KD hører til i det politiske landskab,« sagde den 26-årige fungerende formand, Isabella Arendt, om resultatet.

Riskær lukker butikken

Mens der var reel spænding om Kristendemokraternes skæbne til det sidste, var der ingen tvivl for Klaus Riskær Pedersens vedkommende.

Hans parti af samme navn blev opstillingsberettiget på rekordtid, men fik aldrig rigtig flyvehøjde i valgkampen og endte på 0,84 procent af stemmerne. Nu lukker og slukker Riskær biksen, meddelte han, da resultatet stod klart:

»Det parti, jeg har lavet, kommer ikke til at stille op igen.«

»Det er slut i dag. Vi fik vores chance, vi blev godt behandlet, men vælgerne sagde ”tak, men nej tak”,« konstaterede han.