Da Frederiksen stak næsen frem, fik hun et hak
Der har længe været pres på Socialdemokratiet for at fremlægge en sammenhængende økonomisk plan. Men det åbner primært for bøvl og kritik.
Når man stikker næsen frem, risikerer man at få et hak i tuden. Det fandt Mette Frederiksen og resten af den socialdemokratiske ledelse ud af halvvejs i valgkampen.
Mandag fremlagde partiet en opdateret økonomisk 2025-plan. Noget, som de øvrige partier har efterspurgt igennem længere tid. Der er en vis historisk tradition for og forventning om, at de partier, som rækker ud efter magten også i oppositionstid, fremlægger deres bedste bud på en sammenhængende plan, ligesom der førhen var kutyme for årlige detaljerede finanslovsudspil fra de største oppositionspartier.
På alle ledder og kanter er Socialdemokratiet blevet plaget om detaljer for, hvordan pengene skal prioriteres – og hvor de skal komme fra. Derfor imødekom 2025-planen bestemt en efterspørgsel. Men tak er ikke noget, der er udbredt i dansk politik, og i forhold til valgkampen bragte den økonomiske masterplan umiddelbart intet godt med sig for Frederiksen og co.
Al balladen
Mediernes dækning var stort set ikke andet end kritiske vinkler. Eksperter, der ikke mener, at S kan finde 3 mia. kr. ved at spare på konsulentudgifter. Spørgsmålstegn, der stilles ved, hvorfor partiet går til valg på et ændret ydelsesniveau, men ikke har afsat penge til at afskaffe hverken kontanthjælpsloft eller integrationsydelse.
Hvis ønsket var at skabe mere klarhed, lykkedes det umiddelbart ikke. Og hvis ønsket var at få en dag med fokus på Socialdemokratiets velfærdsambitioner, endte det nærmere med at være en time. Derefter kom al balladen.
Til gengæld er diskussionen om milliardbeløb og økonomiske råderum formentlig mest støj i mange vælgeres ører. Ligesom kritikken af planen er.
Nu vil partiet forsøge at bruge sin øgede velfærdsramme til at kritisere Løkke, der har lovet »samme velfærd som Socialdemokratiet« uden skattestigninger. Men er der én slags krig, som er svær at vinde, så er det talkrigen.
Hvis Socialdemokratiet er heldigt, er plastret revet af hurtigt. Hvorefter Frederiksen nu kan komme videre i teksten. Hvis ikke, så afføder det blot mere kritik og røde uenigheder. Et sår, som Løkke kan kradse rundt i.