Her er fire ting vi lærte af valgkampens første debat mellem Lars Løkke og Mette Frederiksen

To velforberedte og til tider angrebslystne partiledere mødte søndag aften hinanden ansigt til ansigt i valgkampens første debat mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen.

Det var TV2, der havde inviteret til ”topmøde” direkte fra Kvægtorvet i Odense, og her var det primært borgere blandt publikum, der fik lov til at stille spørgsmålene. Det betød, at debatten nåede omkring så forskellige emner som klima, ældrepleje, sundhedsvæsen, udlændingepolitik og pension.

Her er fire nedslag fra, der er værd at hæfte sig ved:

Mette Frederiksen truer med at kaste håndklædet i ringen

Mette Frederiksen er parat til at opgive statsministerposten, hvis ikke det er muligt at danne en regering uden at give store indrømmelser på udlændingepolitikken.

»Hvis en række mindre partier – som jeg ikke tror kommer til at udgøre flertallet – vil afkræve, at jeg skal begynde at åbne for en udlændingepolitik, som jeg grundlæggende tror, vil være forkert for det danske samfund, så vil jeg ikke være statsminister,« sagde hun.

»Det er slet ikke sikkert, at det er muligt hverken for dig (Løkke, red.) eller mig at danne en regering. Det ved vi ikke,« sagde hun til Løkke.

Ifølge Mette Frederiksen kan kollapset ske allerede inden sommerferien, altså i forbindelse med en dronningerunde efter valget.

Det er ikke første gang, at S-formanden ”truer” med at opgive statsministerposten, men det har ikke afholdt hendes mulige støttepartier, Enhedslisten, SF og De Radikale, fra at komme med forskellige krav om lempelser af udlændingepolitikken. Eksempelvis stiller SF et ultimativt krav om at kontanthjælpsloftet skal afskaffes. Ellers vil SF ikke stemme for en S-regerings første finanslov.

Direkte adspurgt af Lars Løkke Rasmussen vil Mette Frederiksen dog ikke love, at hun ikke vil lave »én eneste« ændring af ydelserne eller udlændingepolitikken.

»Jeg siger, at den brede udlændingepolitik står fast,« svarede hun, men erklærede sig parat til at drøfte forholdene for eksempelvis børnene på Udrejsecenter Sjælsmark.

Hun afviste det samtidig som urealistisk, at S og V kan danne regering sammen, sådan som Løkke har åbnet »en dør på klem« for. Ifølge S-formanden er de politiske uenigheder simpelthen for store.

Klar til CO2-reduktion på 60 procent

Socialdemokratiet har søndag foreslået en klimalov med bindende mål om at reducere udledningen af alle drivhusgasser med 60 procent i 2030 i forhold til 1990.

Den målsætning »skræmmer ikke« Venstre, sagde Lars Løkke Rasmussen, da Mette Frederiksen flere gange spurgte ham, om han ville være med til en sådan aftale.

Løkke erklærede sig parat, hvis man samtidig kan blive enig om »pengene og metoderne«.

»Ellers er det jo bare et slogan i en valgkamp,« sagde han.

Mens begge politikere afviste et forslag fra en borger om at indføre en afgift på flybilletter, sagde Mette Frederiksen, at hun vil arbejde for en skat på plasticposer.

Også landbrugets klimabelastning blev diskuteret. Mette Frederiksen slog fast, at landbruget skal give et større bidrag til den grønne omstilling end i dag og specifikt udledningen af metangas fra kvæg som et problem.

Løkke erklærede sig enig, men fokusere mest på teknologiske løsninger, såsom bedre foder og lukkede staldanlæg.

S præsenterer økonomisk plan mandag

Regeringspartierne har efterlyst den i månedsvis; en økonomisk plan fra Socialdemokratiet, der afslører detaljerne for, hvordan Mette Frederiksen vil prioritere pengene i det såkaldte økonomiske råderum.

En sådan plan kommer mandag, meddelte S-formanden. Socialdemokratiet holder pressemøde kl. 13.

Løftet kom samtidig med, at både Lars Løkke og Mette Frederiksen lovede flere hænder i sundhedsvæsnet.

»Jeg deler synspunktet,« sagde statsministeren og fortsatte:

»Der skal klart ansættes flere sygeplejerske. Der skal uddannes flere læger og SOSU-assistenter.«

Regeringens sundhedsreform lægger op til, at der skal oprettes 1.500 nye pladser på uddannelserne de næste fire år.

Grænsekontrollen består

Hverken Mette Frederiksen eller Lars Løkke Rasmussen har planer om, at Danmark skal droppe den midlertidige grænsekontrol lige foreløbig.

»Grænsekontrollen kommer til at stå en rum tid endnu,« sagde Løkke.

Begge fremhævede under debatten, at grænsekontrollen – selvom den er ressourcekrævende – er nødvendig så længe, der »ikke er styr på« EU’s ydre grænser.

Den midlertidige grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse blev indført i januar 2016. Antallet af personer, der søger asyl i Danmark er faldet markant siden flygtningekrisen i 2015.

I de tre første måneder af 2019 er der registreret ca. 620 asylansøgere i Danmark, hvilket er det laveste antal på et kvartal siden 2008.