Analyse: Ingen kender Paludan-effekten – men han har allerede vundet valget
Den racismedømte politiske aktivist Rasmus Paludan kan vende op og ned på folketingsvalgkampen. Derfor har han allerede vundet, uanset hvor mange stemmer han får.
Der var i forvejen lagt op til en helt ukendt dynamik i en valgkamp med nye ansigter. Pernille Vermunds. Klaus Riskærs. Men nu træder endnu en partileder ind på den store politiske scene. Nemlig den racismedømte politiske aktivist Rasmus Paludan, som lørdag rundede den magiske grænse for indsamlede vælgererklæringer og dermed ser ud til at blive formelt…