Fortsæt til indhold
Politik

Regeringen og DF er enige: Her er aftalen om sundhedsreformen

Den såkaldte Nærhedsfond vokser til 8,5 milliarder kroner i den aftale, som regeringen og DF har indgået.

Regeringen og Dansk Folkeparti præsenterer aftale om en sundhedsreform. Foto: Philip Davali/ritzau Scanpix

Langt flere patienter skal fremover behandles tættere på deres hjem. Der skal ansættes flere praktiserende læger og sygeplejersker. Og så skal regionsrådene lukkes.

Regeringen og Dansk Folkeparti har netop præsenteret deres længe ventede sundhedsaftale, der på flere områder lægger op til at reformere og omstrukturere det danske sundhedsvæsen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) beskriver aftalen som et vigtigt skridt mod at ruste sundhedsvæsnet til en fremtid med langt flere ældre og kroniske patienter.

»Vi har et særligt ansvar for ikke bare at se på dagens udfordringer, men også se ind i fremtiden og adressere udfordringerne,« sagde Løkke på et pressemøde i Statsministeriet, hvor han var flankeret af flere ministre samt Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl.

Aftalen, som har fået titlen »Et stærkere sundhedsvæsen tættere på dig«, omfatter tiltag for lige knap ni milliarder kr. over de næste seks år.

Undervejs i forhandlingerne med Dansk Folkeparti er pengeposen til regeringens såkaldte Nærhedsfond vokset med 2,5 mia. kr. Det er penge, som skal gå til en lang række forbedringer og investeringer i sundhedsvæsnet.

Oprindeligt havde regeringen lagt op til at bruge seks milliarder på fonden, men det er nu endt med 8,5 mia. kr. i perioden 2020-2025.

Pengene fordeler sig sådan, at knap halvdelen går til til investeringer i sundhedsvæsnet, og resten til drift. Driftsmidlerne er varige og videreføres efter 2025.

Staten vil investere 4 mia. kr. i nye, moderne sundhedshuse og psykiatrihuse fordelt over hele landet, som skal samle relevante undersøgelser og behandlinger ét sted.

Desuden skal 300 mio. kr. bruges på at give patienter flere rettigheder og knap 200 mio. kr. skal bruges på at skaffe flere hænder i sundhedsvæsnet i perioden 2019-2025.

Blandt andet skal der oprettes mindst 150 nye pladser på sygeplejerskeuddannelsen hvert år frem til 2022. Det vil betyde, at der kan optages 1.500 flere sygeplejerskestuderende end i dag.

Læs også

Desuden skal der etableres 35 nye, moderne sundhedshuse rundt om i landet og 20 nye akutberedskaber i de områder, hvor responstiderne for ambulancer og akutlægebiler er dårligst. Det vil særligt sige yderområderne.

Danskerne skal også vænne sig til at ringe til det nye landsdækkende lægevagtnummer 113, hvis de får et sundhedsproblem. I livstruende situationer er det dog stadig 112, der gælder.

Valget afgør reformens skæbne

Reformens indhold kræver, at der er flertal for det efter valget. Med andre ord er det usikkert, hvor meget der ender med at blive gennemført, hvis magten skifter.

Lars Løkke Rasmussen håber selvsagt, at hans store reformprojekt overlever:

»Jeg vil være bekymret på patienternes vegne, hvis aftalen ikke bliver gennemført.«

»De løsninger, som Socialdemokratiet stiller op med er ganske enkelt for tynde i forhold til de udfordringer, vi står over for. At man vil ansætte 1.000 sygeplejersker med et fingerknips, når vi sidste år havde 960 forgæves rekrutteringer, det er ikke en løsning,« sagde Løkke.

Farvel til regionerne

Aftalen ændrer ikke på regeringens oprindelige udspil til en nye struktur i sundhedsvæsnet. Det vil sige, at de fem regionsråd lukkes og erstattes af fem sundhedsforvaltninger fra 1. januar 2021. Omkring de nuværende akutsygehuse skal der etableres 21 nye sundhedsfællesskaber til at tage sig af de mindre komplicerede patienter lokalt.

Og en helt ny myndighed, Sundhedsvæsen Danmark, skal blandt andet sikre en ensartet kvalitet i behandlingen på tværs af landet. Den nye organisering træder endeligt i kraft den 1. januar 2021.

Netop lukningen af regionerne har ellers mødt hård kritik fra Venstres eget bagland. Ikke mindst fra Danske Regioners formand, Stephanie Lose (V).

Kristian Thulesen Dahl har længe ment, at det er helt nødvendigt at lukke regionsrådene:

»Vi mener, at det er en folketingsopgave at sikre tryghed for borgerne og styring af sundhedsvæsnet. Det afgørende er, hvor hurtigt ambulancen kommer. Ikke om det er regionsrådet, der har sendt den.«

»Det er personalet, som giver trygheden for patienterne. Samtidig skal det overordnede ansvar for sundhedsvæsnet ligge hos Folketinget,« sagde han på dagens pressemøde.

Dokumentation: Læs hele aftalen her.