Fortsæt til indhold
Politik

FAKTA: Politiske aftaler på ghettoområdet

Der er bred støtte fra Folketingets partier til at komme ghettoer og parallelsamfund til livs.

/ritzau/

Siden regeringen lancerede sit ghettoudspil "Ét Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030", er der blevet indgået syv brede politiske aftaler.

  • Bedre fordeling af børn i daginstitutionerne:

Der må højst optages 30 procent børn fra udsatte boligområder i alle daginstitutioner. Dog med mulighed for at hæve loftet til 35 procent i de kommuner, der har en stor andel børn i de udsatte boligområder

Aftalen blev indgået af regeringen, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF.

  • Børn i udsatte boligområder skal i dagtilbud:

Børn fra udsatte boligområder, som ikke er indskrevet i et dagtilbud som etårige, skal have et obligatorisk læringstilbud på 25 timer om ugen.

Aftalen blev indgået af regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

  • Aftale på skoleområdet:

Der indføres sprogprøver i 0. klasse kombineret med intensiv støtte til at styrke elevernes sprog på grundskoler med en høj andel af børn fra udsatte boligområder.

Forældreansvaret styrkes med krav til, at børn deltager i undervisningen i folkeskolen. Manglende deltagelse kan medføre underretninger. Det er med henblik på at gribe tidligt ind over for fravær og efterfølgende bortfald af børnecheck.

Der indføres øgede sanktioner over for folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner, der gennem længere tid har dårlige resultater.

Aftalen blev indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

  • Aftale om opgør med parallelsamfund:

Der stilles krav om, at boligområder, der har stået på ghettolisten i fire år i træk, skal nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 procent inden 2030.

Aftalen er indgået af regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF.

  • Aftale om finansiering af ghettoudspil:

Med aftalen blev parterne enige om at prioritere i alt cirka 30 millioner kroner i 2018, 320 millioner kroner i 2019, 340 millioner kroner i 2020 og 230 millioner kroner fra 2021 og frem til investering i indsatser målrettet de områder i Danmark, hvor udfordringerne med parallelsamfund er størst.

Aftalen er indgået af regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF.

  • Aftale om ghettorepræsentanter:

Med aftalen blev parterne enige om de nødvendige regler for ghettorepræsentanterne, deres opgaver og deres kompetence.

Repræsentanternes opgave skal være at følge de almene boligorganisationers, kommunernes og statslige myndigheders indsatser rettet imod ghettoområder og udsatte boligområder.

Aftalen blev indgået af regeringen og Dansk Folkeparti.

Kilder: Regeringen.dk