Dansk Folkeparti vil udvide det omstridte tolkegebyr

Regeringen undersøger, om det er muligt at brede det udskældte tolkegebyr ud. S afventer regeringen.

Artiklens øverste billede
Martin Henriksen (DF). Arkivfoto: Per Rasmussen

Har du været i Danmark i mere tre år og skal en tur til lægen, må du selv betale for en tolk, hvis du har brug for sådan en.

Den regel skal også gælde ved blandt andet skole-hjem-samtaler og ved samtaler på jobcentret.

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, der i næste uge fremsætter et beslutningsforslag i Folketinget.

- Vi foreslår, at vi tager udgangspunkt i det, der gælder på sundhedsområdet, og så udvider vi det til at gælde for resten af den offentlige sektor, siger han.

Reglerne om tolkegebyr i sundhedssektoren trådte i kraft 1. juli 2018. Det var regeringen med opbakning fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, der stod bag aftalen.

Gebyret har mødt kritik fra Danske Regioner, Danske Patienter og Lægeforeningen.

Martin Henriksen mener dog, at det er helt rimeligt, at man selv må betale for en tolk, hvis man har brug for det efter tre år i Danmark.

Henriksen henviser til og glæder sig over, at Liberal Alliance over for TV2 har givet til kende, at regeringspartiet er klar til at udvide brugerbetalingen til at gælde overalt i det offentlige.

Regeringen er i færd med at undersøge mulighederne for at udvide det, og Martin Henriksen regner med, at regeringen er nået så langt i overvejelserne, at den er klar til at tage stilling.

- De (regeringen, red.) skal i hvert fald have chancen for at imødekomme os. Derfor fremsætter vi forslaget, og vi går ud fra, at de er nået så langt i deres overvejelser, at de er klar til at stemme ja til vores forslag, siger han.

Socialdemokratiet var først kritisk overfor tolkegebyr i sundhedsvæsenet, men endte med at stemme for regeringens forslag i 2018.

Ifølge udlændingeordfører Mattias Tesfaye (S) er Socialdemokratiet dog ikke klar til at give klar besked endnu.

- Vi kan forstå, at regeringen er i gang med at undersøge muligheden for at udbrede gebyr for tolkning på andre områder. Vi afventer nu resultatet af det arbejde, før vi tager nærmere stilling, skriver han.

Martin Henriksen siger, at han ikke kan se, hvad argumenterne skal være for at stemme i mod det nye forslag, hvis man som regeringen og S allerede har stemt for gebyret i sundhedsvæsenet.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.