Fakta: Det giver klip i kørekortet
Der er en lang række forseelser, der koster et klip i kørekortet. Se her hvilke.
Samtlige partier i Folketinget er blevet enige om, at det skal koste et klip i kørekortet, hvis man bruger sin mobiltelefon håndholdt under kørsel.
Men der er mange flere forseelser, der udløser et klip i kortet.
Det koster et klip, hvis man:
- Overskrider hastighedsgrænsen med mere end 30 procent.
- Kører med for kort afstand til forankørende.
- Kører ulovligt i nødsporet.
- Ikke spænder børn under 15 år fast efter reglerne.
- Kører over for rødt.
- Overtræder reglerne for vigepligt.
- Overtræder reglerne for overhaling og forbud mod overhaling.
- Overskrider spærrelinjer ved overhaling.
- Øger hastigheden, når du bliver overhalet.
- Overhaler ved et fodgængerfelt.
- Kører mod færdselsretningen.
- Kører uforsvarlig slalom- og forbikørsel i tæt trafik.
- Ændrer færdselsretning og placering til fare eller unødig ulempe for andre trafikanter.
- Kører venstre om et helleanlæg.
- Kører om kap eller væddeløbskørsel på vejen.
- Kører over jernbanespor, hvis der er givet signal til standsning.
- Kører ulovligt med børn under 15 år på motorcykel.
- Kører med en vis koncentration THC (hash) i blodet.
Kilde: Rådet for Sikker Trafik