Endnu en minister melder pas: Jeg skal ikke repræsentere Danmark til vedtagelse af omstridt FN-pagt

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) sender aben videre. »Det er jo Støjberg, der har siddet med det«.​

Artiklens øverste billede
Planen har tidligere været, at integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg (V), skulle repræsentere Danmark, men hun ønsker heller ikke at deltage. Arkivfoto: Casper Dalhof

Det bliver heller ikke udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), der skal repræsentere Danmark ved næste uges vedtagelse af den omdiskuterede FN-pagt - Global Compact for Safe and Orderly Migration - i Marrakech i Marokko.

»Nej, det skal jeg ikke,« siger hun.

Planen har tidligere været, at integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg (V) skulle repræsentere Danmark, men hun ønsker heller ikke at deltage, siger Støjberg i dag til Jyllands-Posten.

Det er ellers Støjbergs eget ministerium, der sammen med Udenrigsministeriet har været med til at forhandle pagten på plads i FN-regi.

I en briefing til Folketinget var det således også udlændingesministeren, der stod på mål, og kaldte pagten »et ganske godt resultat«.

Pagten, der b.la. skal sikre migranters rettigheder, er ikke juridisk bindende men danner i stedet en fælles ramme blandt FN-landene for, hvordan flygtninge og migranter skal behandles. Den indeholder bl.a. en hensigt om at sidestille særligt sårbare migranter med flygtninge og at stoppe offentlig finansiering af medier, der systematisk udbreder intolerance over for migranter. Desuden skal det være lettere at hjemsende migranter.

Stor debat

De seneste uger er der opstået en større debat om tilslutningen både herhjemme og internationalt. En række EU-lande har valgt at stå uden for aftalen, mens Dansk Folkeparti har opfordret regeringen til at droppe tilslutningen.

Adspurgt, hvorfor Ulla Tørnæs, der i regeringen også har været nævnt som et bud på en repræsentant, ikke skal til Marrakech, svarer hun:

»Det er jo Inger Støjberg, der har siddet med det under forhandlingerne,« siger hun og påpeger, at det ligeledes er udlændinge og statsministeren, der i morgen skal stå skoleret i Folketinget til en hasteforespørgsel indkaldt af Dansk Folkeparti.

Hvad mener du om, at Inger Støjberg i dag melder ud, at hun ikke skal af sted?

»Det må du spørge hende om.«


I FN’s invitation til landene efterspørges en repræsentant fra allerhøjeste embede. I Tyskland stiller man således med kansler Angela Merkel, mens Norge sender viceudenrigsminister, statssekretær Marianne Hagen. I Sverige er der på grund af regeringsforhandlinger endnu ikke taget stilling.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.