Annonce
Politik

Enige forældre kan fremover dele skilsmissebørns bopæl mellem sig

Partierne er enige om et familieretligt system, som sætter hensynet til barnet højest, siger Mai Mercado (K)

Hensynet til barnet vejer tungere end hensynet til forældrene i den nye skilsmisseaftale, som samtlige Folketingets partier fremlægger tirsdag.

Derfor er jurister byttet ud med børnepsykologisk fagpersonale. Tiltagene i den nye aftale skal samlet set vægte barnets tarv højere end forældrenes konflikt.

Par med børn må fremover vente tre måneder på skilsmisse

Samtidig genindføres en variant af det, der tidligere hed separation. Det sker i form af en såkaldt refleksionsperiode på tre måneder, før par med børn kan blive skilt. En anden nyskabelse er ligeværdigt forældreskab.

Enige forældre kan ved skilsmisse dele barnets bopæl mellem sig, så barnet har bopæl hos dem begge. Den nye aftale åbner også for, at forældrene kan dele børne- og ungeydelsen.

- Vi er blevet enige om et nyt familieretligt system, som i højere grad tager højde for børnenes behov, siger børne- og socialminister, Mai Mercado (K), ved præsentationen af aftalen.

- Jo mere enighed, der er mellem forældre, der skal skilles, jo flere muligheder vil der være, siger hun.

Liberal Alliance har under forhandlingerne været modstandere af idéen om at genindføre en obligatorisk tænketid for forældre, der vil skilles. Men regeringspartiet er med aftalen gået med på et kompromis.

- Der er ikke nogen, der er i tvivl om, at det ikke er vores kop te. Men vi mener, at det er afgørende, at vi får et nyt system til gavn for de børn, der kommer i klemme. Det her er kompromisset, siger familieordfører Laura Lindahl (LA).

Familieadvokater ser frem til bedre skilsmisseaftaler

Dansk Folkeparti glæder sig omvendt over refleksionsperioden. Partiet foreslog oprindeligt en separationsperiode på seks måneder for forældrepar, der ville skilles.

- Tid til eftertanke er vigtigt. Det er aldrig skadeligt, at tænke sig om. Hverken for forældrene eller børnene, siger børneordfører Karin Nødgaard (DF).

Lovforslaget fremsættes til efteråret og ventes at træde i kraft 1. april 2019.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Tillykke med ministerposten Rasmus Jarlov

Nauja Lynge
Rigsfællesskabet er nu sikret udvikling og fokus. Du er et godt valg for Rigsfællesskabet og for Danmark som arktisk stat

Blog: Erdogan kan få en overraskelse fra kurderne i morgen

Harun Demirtas
Erdogan har god grund til at frygte kurdernes stemmer. De risikerer at gøre hans politiske liv meget, meget besværligt.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her