Tænketank: Maskeringsforbud kan skabe sneboldeffekt

Tirsdag er der høringsfrist om maskeringsforbuddet. Tænketanken Justitia og Amnesty International er kritiske.

Regeringens maskeringsforbud, der populært kaldes for et burkaforbud, bygger ikke på en konkret trussel, men på symbolsk værdi.

Lovforslaget, der har høringsfrist tirsdag, åbner derfor op for, at fremtidige indgreb i ytrings- og religionsfriheden kan bygge på ligeså vage argumenter.

Det siger Justitias direktør, Jacob Mchangama.

- Når man anlægger så vag en begrundelse, som den man foreligger i lovforslaget, så åbner det også op for, at man kan gøre det på andre områder.

- Dermed ændrer vi den politiske kultur i Danmark, som har lagt vægt på, at man ikke bare skal forbyde ytringer og symboler, som man ikke bryder sig om, siger han.

Ifølge Jacob Mchangama er forslaget ikke lovstridigt, men han mener, at det er et betænkeligt og unødvendigt indgreb i ytrings- og religionsfriheden.

- Der er masser af love, som kan blive vedtaget og er fuldt forenelige med Grundloven og menneskerettighederne, men som stadig kan være problematiske ud fra et principielt, retssikkerhedsmæssigt eller frihedsmæssigt synspunkt.

- Efter min opfattelse er det her en af de her tilfælde, siger han.

Amnesty er ligeledes kritisk over for lovforslaget, som organisationen mener er et "fejlskud".

Juridisk konsulent Claus Juul fremhæver i en pressemeddelelse, at et så vidtgående forbud savner begrundelser i virkeligheden.

- Det kan i hvert fald diskuteres, om nogle få medborgeres valg af en religiøst betinget klædedragt slider så hårdt på sammenhængskraften i Danmark, at lovgiverne føler sig kaldet til at forbyde visse typer af beklædning.

- Vi må forstå på regeringen, at sammenhængskraften er så lille, at vi ikke kan rumme etniske og religiøse minoriteter, siger han.

Der har været tvivl om, hvorvidt regeringen kan samle flertal for sit lovforslag.

Regeringspartiet Liberal Alliance har på grund af intern uenighed fristillet sine 13 folketingsmandater, når der skal stemmes om lovforslaget. Syv af disse har tidligere tilkendegivet, at de ikke vil stemme for forslaget.

Dermed er der ikke flertal for forslaget. Det kan dog stadig nås, da Socialdemokratiet overvejer, om det vil stemme for forslaget.

I Venstres folketingsgruppe har der ligeledes været splittes om forbuddet.

Eksminister Eva Kjer Hansen har tidligere oplyst til Ritzau, at hun vil stemme imod forbuddet, selv om partiet ikke har fristillet sine medlemmer.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.