Eksperter undsiger ministres brug af måling i ghettoerne

Trygheden falder »dramatisk« i ghettoer, siger Løkke baseret på måling, som nu gennemhulles af eksperter.

Artiklens øverste billede
Trygheden er faldet dramatisk i ghettoerne, sagde Lars Løkke Rasmussen i Folketingets spørgetime tirsdag, men det undsiges nu af eksperter. Arkivfoto: Jens Dresling/Polfoto

En stribe eksperter tager nu luften ud af et tungtvejende argument bag regeringens ghettoudspil, som præsenteres torsdag.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fastslog tirsdag, at nye tal fra politiet viser, at trygheden i de udsatte boligområder er »faldet ret dramatisk«.

»Det er vi da nødt til at gøre noget ved,« sagde han.

Det er problematisk at bruge den undersøgelse som alibi for de ghettotiltag.

Troels Schultz Larsen, lektor, RUC

Også justitsminister Søren Pape Poulsen (K) bruger en måling fra politiet som affyringsrampe for regeringens plan, der bl.a. lægger op til at fordoble straffen for hærværk i særlige zoner.

Men ifølge eksperter kan målingen ikke bruges så håndfast til at sige noget om, hvordan det går med trygheden i ghettoerne.

»Det er problematisk at bruge den undersøgelse som alibi for de ghettotiltag, der har været diskuteret. Det mener jeg ikke, at undersøgelsen kan bære,« siger lektor ved RUC Troels Schultz Larsen, der forsker i boligpolitik og videnskabelig metode.

Politiets tryghedsmåling har interviewet beboere i 25 udsatte boligområder. I 2016 svarede 72 pct., at de følte sig trygge. I 2017 var det faldet til 64 pct. Tallet er et gennemsnit for alle boligområderne. Bag snittet gemmer sig, at 11 boligområder oplever en større utryghed, men næsten lige så mange – 10 boligområder – føler sig mere trygge end året før.

Samtidig viser det sig, at der er blevet ændret i undersøgelsen. Førhen blev trygheden undersøgt på Indre Nørrebro og Ydre Nørrebro, der hver har over 10.000 indbyggere. Nu er målingen afgrænset til de særligt udsatte boligområder Blågården og Mjølnerparken. Det betyder, at »fredsommelige borgere på Nørrebro« formentlig er sorteret fra, siger Anders Hede, forskningschef i Trygfonden:

»Det er ændringer, som gør, at der vil være en tendens til at overdrive tallene.«

Kim Sønderskov, professor ved Aarhus Universitet, hæfter sig ved, at den oplevede tryghed er faldet i hele landet, og derfor er der ikke tale om en særskilt, markant udvikling i ghettoerne.

»Tallene holder ikke til, at man kan konkludere, at trygheden i boligområderne er faldet generelt,« siger han.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) afviser kritikken:

»Det er ikke nyt, at trygheden er mindre i ghettoerne. Nu er den bare faldet voldsomt. Det tager jeg alvorligt. Der findes forhåbentlig ikke to meninger om, at der skal gøres noget ved det.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.