Analyse: Hverken LA eller DF frygter et vintervalg

Konflikten om skattereformen har nået et punkt, hvor flere tæt på processen er begyndt at tænke i folketingsvalg. Selvfølgelig er det en mulighed, at regeringen kan imødekomme DF tilstrækkeligt til, at den kan lande både finansloven, skattereformen og udlændingestramningerne snart. Det er normalt en grundregel i dansk politik, at når alle har interesse i en aftale, så ender det ikke i sammenbrud. Indtil videre er det bare ikke lykkedes. Derfor er parterne begyndt at spekulere højlydt i det ultimative scenarium: et valg.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er fanget mellem to yderpoler. DF’s Thulesen Dahl har bebudet, at udlændingestramningerne kan tage så lang tid, at regeringen må udskyde skattereformen og lave finansloven først.

Fanget i midten

På sin anden side har Løkke regeringsfællerne Liberal Alliance. Her har man fået nok af DF. Partiet trådte ind i regering i troen på, at det var vejen til balance i blå blok og dermed til en skattereform. Ikke til den skattereform, som partiet oprindeligt ønskede sig med topskattelettelser. Men dog en skattereform. Derfor føler partiet, at man allerede har strakt sig langt, og insisterer på, at den skattereform skal landes sammen med finansloven nu. At udskyde reformen, indtil Thulesen er venligere stemt, er ikke en mulighed i LA’s verden. For her har man ingen tillid til, at DF så støtter skattereformen senere.

Derfor har LA stået fast på sammenkædningen af skat og finanslov. Torsdag bebudede økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille også åbent, at det var afgørende med »samtidighed«. Til trods for at Løkke dagen inden sagde, at »faktorernes orden er ligegyldig«.

Det er den også for Venstre og De Konservative, som tror på, at man kan lande en skattereform med DF, hvis blot man får god tid til det.

Men ikke for regeringen som kollektiv. For LA anser den tilgang til DF for at være naiv og er nået til et punkt, hvor man hellere vil trække en streg end være til grin. Partiet blev stiftet som oprør imod hele Fogh-æraen. Dengang var det både udlændingepolitikken og den økonomiske politik, partiet ville udfordre. I dag er det mest det sidste. ”Nok er nok 2.0” – som en liberal udtrykte det med henvisning til Gitte Seebergs skelsættende ord i 2007.

Valg på dna

LA ved godt, at hvis både det og DF nægter at bøje sig, så risikerer partiet at skulle træde ud af regering og udløse et valg. Efter at have vendt og drejet scenariet er LA dog nået frem til, at man ikke frygter det. Valg på skattepolitik og opgøret med DF er i tråd med partiets dna, lyder ræsonnementet. Man vil kunne forklare vælgerne, at regeringsdeltagelsen fik en chance, at man strakte sig langt. Men vælgerne vil også forstå, at nok er nok.

Den stålsathed skulle også gerne fungere som presbold på DF og Løkke. Har Thulesen efter DF’s ringe kommunalvalg mod på valgkamp nu?

Hvis man spørger DF’erne selv, så ja. Skattelettelserne og de skrappe udlændingekrav er da et udmærket afsæt, lyder det. Får partiet bedre platform i det kommende år? Ikke nødvendigvis, mener DF.

Dermed ikke sagt, at hverken LA eller DF ønsker valg. Det gør de ikke. Problemet for Løkke er bare, at begge partier tilsyneladende har så meget selvtillid, at end ikke den trussel får dem til at vakle.

Spørgsmålet er så, om man tror på stålsatheden. I et opgør som dette har ingen interesse i at udvise svaghedstegn. Men når det kommer til stykket, kan man alligevel godt få kolde fødder. Det er før set, at LA og DF har krævet mere, end de endte med at nøjes med.

Et tredje scenarium

Opgøret har ulmet siden 2015-valget, hvor alle spurgte sig selv, hvordan Løkke ville løse uenighederne mellem LA og DF? Sidste år købte han sig tid ved at udvide regeringen. Men konflikterne forsvandt ikke, og det er stadig en vanskelig opgave for statsministeren. Nu er der optræk til den endelige armlægning. Og dog.

Kan enderne virkelig ikke mødes foreløbigt, har Løkke også den mulighed at udskyde både skat, udlændinge og finanslov til det nye år og i stedet gennemføre en midlertidig bevillingslov. Regeringen har undersøgt, hvordan det teknisk skal gøres, hvis man kommer dertil. Det ville blive udlagt som en dyb regeringskrise. Men det er vel bedre end et fald.