Annonce
Politik

Støjberg åben for at sende afviste asylansøgere til øde øer

Et gammelt forslag fra DF om at sende flygtninge til øde danske øer får nyt liv i forhandlinger om finanslov.

Forhandlingerne om næste års finanslov er i fuld gang. Her er Dansk Folkeparti kommet med en række forslag på udlændingeområdet.

Regeringens støtteparti har tidligere foreslået at anbringe afviste asylansøgere på nogle af de 300 øde øer i Danmark, mens de venter på at blive sendt tilbage til hjemlandet.

Nu udtaler udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til Berlingske, at hun ikke er afvisende over for forslaget, men at der er udfordringer:

- Jeg er altid klar til at se nærmere på gode ideer til, hvordan vi kan forbedre kontrollen med afviste asylansøgere. Det gælder naturligvis også forslag fra Dansk Folkeparti, skriver Inger Støjberg i et svar til Berlingske.

- Der kan dog være nogle praktiske og juridiske udfordringer ved at etablere et udrejsecenter på et meget isoleret sted. Og det er de ting, der skal overvejes, påpeger ministeren.

Inger Støjberg siger, at en udsendelse ofte sker meget hurtigt, og at det kan være besværligt, hvis asylansøgerne befinder sig på en øde ø.

Det kan desuden blive dyrt at oprette centre på en ubeboet ø, og så kan det have karakter af frihedsberøvelse og dermed være et problem i forhold til menneskerettighedskonventionen.

De afviste asylansøgere, som Danmark har store problemer med at hjemsende, har længe været en politisk mærkesag for udlændinge- og integrationsministeren.

Antallet af afviste asylansøgere svinger, men ifølge en opgørelse fra begyndelsen af september var der på det tidspunkt 921 i udsendelsesposition.

Af dem havde næsten halvdelen - 434 personer - ikke udsigt til at blive sendt hjem.

En del af dem bor på udrejsecenter Kærshovedgård, et tidligere statsfængsel uden for Ikast, og på det seneste har flere beboere i lokalsamfundet klaget over, at de afviste skaber utryghed i området – eksempelvis ved at begå butikstyveri.

Og det er blandt andet baggrunden for Dansk Folkepartis forslag om at anbringe de afviste på en øde ø.

- Vi har i Danmark omkring 300 ubeboede øer, og hvis Inger Støjberg virkelig er åben over for vores forslag, sætter hun sine embedsmænd til at undersøge, hvordan det skal gøres, siger DF's udlændingeordfører, Martin Henriksen.

Han mener ikke, at Inger Støjberg skal være bekymret for regningen ved at flytte de afviste ud på en ø.

Det behøver ikke at være så dyrt, anfører DF-ordføreren.

- Måske kan vi finde en ø, hvor der allerede er noget bebyggelse. Men ellers kan det jo være alt fra containerboliger til en teltlejr, siger Martin Henriksen.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Venstre ved du, hvor du har?

Det klare politiske projekt står noget forpjusket i Venstre. Det samme kan siges om S, og uklarheden kan føre til en ny type valgkamp.

Kronik: Mere Danmark i Europa – mere Europa i verden

Morten Løkkegaard
Dansk Europa-politik er og bliver ikke et nulsumsspil, hvor mere EU automatisk fører til mindre Danmark. Det er rent ud sagt noget vrøvl, som danske nejsigere har haft alt for let spil med gennem årene.
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: DF bør melde sig ind i kampen

Morten Løkkegaard
Det politiske kaos i Storbritannien efter brexit betyder, at danskerne har gennemskuet konsekvenserne af dansk enegang i Europa.

Blog: Kæmp for danske interesserer og drop EU-Kommissionen

Anders Vistisen
Danmark har brug for en mere pragmatisk kurs i Brexit-forhandlingerne end EU-Kommissionens, der virker mere opsat på at straffe briterne.
Annonce
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her