*

Politik

Regeringen afviser DF: Står fast på skattereform nu

Finansminister Kristian Jensen (V) afviser tirsdag aften støttepartiets forslag om at adskille finanslovsforhandlingerne og skattereformen.

Foto: Jens Dresling/Polfoto.

Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl kastede tirsdag en politisk bombe under samarbejdet i blå blok, da han kraftigt opfordrede regeringen til at udskyde regeringens planer om en skattereform til foråret - og dermed adskille skatteforhandlingerne fra de igangværende finanslovsforhandlinger. DF-formanden mente simpelthen ikke, at regeringen kan nå begge dele inden jul og kaldte det »uforsvarligt« at forsætte forhandlingerne.

Men regeringen afviser opfordringen fra støttepartiet:

»Vi ønsker stadig, at forhandlingerne kører sammen,« siger finansminister Kristian Jensen (V) tirsdag aften.

»Vi har svaret det samme (til DF, red.): At for os er finansloven og skattereformen to ting, som hænger sammen.«

Thulesen Dahl til regeringen: Udskyd skat og hjemsendelser til næste år

Kristian Jensen deler således heller ikke Thulesen Dahls analyse af, at tiden er løbet fra de parallelle forhandlinger:

»Jeg tror stadig på, at vi kan nå det. Jeg tror, at vi har bevæget os så tæt på hinanden på så forskellige områder, at det ville være ærgerligt, hvis ikke vi fik de sidste knaster høvlet af.«

»Nu forsøger vi at finde hinanden ved at snakke videre,« siger han.

Forhandlingerne i Finansministeriet har stået på i ugevis, men det er for alvor begyndt at knibe med tiden, hvis finansloven skal være på plads inden nytår. Hårdknuden handler primært om, at regeringen vil have skattelettelser, mens DF vil have hårde udlændingestramninger, som regeringen ikke umiddelbart kan acceptere.

Støttepartiet har eksempelvis foreslået, at integration af flygtninge helt skal standses, fordi de skal kunne sendes tilbage til deres hjemlande langt tidligere end i dag.

Tilbage i august foreslog regeringen »historisk store« skattelettelser til danskerne i et udspillet, der indeholdt sænkede skatter og afgifter for i alt 23 mia. kr. Det er hele den plan, som DF nu vil udskyde til engang næste år.

Kristian Jensen, gør du ikke klogt i at lytte til dit parlamentariske grundlag, når det siger, at I ikke kan blive færdige med en finanslov og en skatteaftale inden jul?

»Jeg er ikke enig i vurderingen af, at vi ikke kan blive færdige.«

Nu siger Thulesen Dahl, at det kan I ikke...

»Vi er i en situation, hvor vi forhandler, og jeg har stadig tiltro til, at vi kan nå en aftale. Fordi vi har været så mange forskellige emner og uenigheder igennem.«

Men hvad får dig til at tro, at I kan finde hinanden?

»Det gør mit kendskab til, hvad vi har forhandlet om indtil videre.«

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Regeringens embedsmænd begår magtmisbrug

Morten Uhrskov Jensen
Embedsmændene leger politikere, og regeringen gemmer sig bag dem.

Blog: Sherin Khankan: Islamist eller fuldstændig utilregnelig

Jaleh Tavakoli
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her