Mere uro i USA: Tegn på at Trump haler ind på Biden
I et nyt afsnit af "Vejen til Det Hvide Hus", Jyllands-Postens podcast om amerikansk politik, ser vi blandt andet nærmere på de voldsomme protester og optøjer i byen Kenosha i delstaten Wisconsin.
Det er alt for tidligt at afskrive ”four more years” i Det Hvide Hus til Donald Trump. Det fortæller Jyllands-Postens Washington-korrespondent Poul Funder Larsen. De voldsomme protester og optøjer i Kenosha, Wisconsin kan faktisk være med til at vende skuden for Præsident Trump.
Hør også hvordan orkanen Laura kan påvirke præsidentvalget. Og så har vi fået taleskriver Trine Bitsch til at kigge nærmere på præsidentkandidaternes retorik.
Du kan finde podcasten hos de fleste store podcast-udbydere som eksempelvis Apple Podcast, Google Podcast og Spotify.