Nato-panik breder sig på Borgen
Er regeringen i opløsning allerede? Rygter om Mette Frederiksens exit har ændret alt på Christiansborg.
Dramaet er taget til på Christiansborg, mens Mette Frederiksen nævnes som en stærk kandidat til posten som generalsekretær i Nato. I regeringen udfordrer både Moderaternes Lars Løkke Rasmussen og Venstres Troels Lund Poulsen regeringssammenholdet. Allerede nu har begge partier krævet en genbekræftelse af regeringsgrundlaget og åbnet en svær debat om skattelettelser.
I Socialdemokratiet fortsætter det indre opgør om arvefølgen, og dermed er der opstået stort stormvejr omkring Frederiksen, selvom intet er afgjort endnu.
I ugens udgave af Jyllands-Postens politiske podcast ”Under gulvtæppet” dykker politisk analytiker Niels Th. Dahl og chefredaktør Marchen Neel Gjertsen ned i det politiske drama.
Du finder podcasten ved at søge på ”Under gulvtæppet” hos Spotify, under ”Podcasts” på din iPhone eller dér, hvor du normalt finder dine podcasts. Hvis du trykker ”følg” eller ”abonner”, så får du automatisk det nye afsnit hver torsdag morgen.
Her finder du en guide til at komme i gang med podcast.