Er det ude med Nye Borgerlige?
Ny politisk podcast ser nærmere på krisen i Nye Borgerlige og ugen i dansk politik.
Nye Borgerlige får ny formand. Men er partiet alligevel på vej mod en farlig deroute, og hvor store problemer er der egentlig i baglandet? I Jyllands-Postens nye ugentlige podcast ”Under gulvtæppet” får du svar på det og meget mere, når chefredaktør Marchen Neel Gjertsen og politisk analytiker Niels Thulesen Dahl mødes og løfter gulvtæpperne i dansk politik.
Er der fejet noget ind under tæppet, hører du det her.
I denne uge også om Store Bededag, Ellemanns forhandlingsevner og ugens tæppebanker.
Du finder podcasten frit tilgængeligt hver torsdag morgen. Her på jp.dk, på din iPhone ved at søge på ”Under gulvtæppet” inde i appen ”Podcasts” eller hos Spotify og andre steder, hvor du normalt lytter til podcasts.