Jagten på ulven i Oksbøl
Normalt er ulve sky og holder sig på afstand af mennesker. Men noget har ændret sig i ulveland.
I området omkring den sydvestjyske by Oksbøl har mindst to ulve mistet frygten for mennesker. Den ene ulv er blevet skudt af en buejæger. Den anden ulv har i flere tilfælde opsøgt mennesker tæt på og trukket andre ulve med.
Nu har journalist Kristian Fischer-Nielsen sat sig for lidt af en mission. Han er taget til Oksbøl for at undersøge, om ulven er blevet så vant til mennesker, at det vil lykkes ham at se den i løbet af et enkelt døgn?
Og her får han blandt andet hjælp af Trine Harreby, som til dagligt frivilligt samler ulve-dna for den danske ulveovervågning.
»Skulle det ske, at den kommer tæt på og virker aggressiv, så er det bare at komme op i et træ.«
For hvordan gik det egentlig til, at ulven begyndte at opsøge mennesker?
Tilrettelægger og fortæller: Kristian Fischer-Nielsen
Tilrettelægger, klip og produktion: Lea Katrine Dam
Podcastredaktør: Jacob Grosen
Foto: Tobias Nielsen