Fortsæt til indhold
23 min

2. september 2025

Sass er dømt: Rapport fra domsafsigelsen

Henrik Sass Larsen blev mandag over middag kendt skyldig i at besidde ulovlige billeder og videoer med overgreb på børn – og frifundet for forholdet om den meget omdiskuterede børnedukke.

Dommen lyder på fire måneders ubetinget fængsel og er kulminationen på et opsigtsvækkende forløb, der først har udspillet sig i medierne med Sass’ egen forklaring og siden over to retsdage i Københavns Byret. Jyllands-Postens undersøgende journalist Ronja Pilgaard har dækket sagen fra første parket, og i dagens episode udlægger hun sagens forløb, og hvad der ligger til grund for dommen.

Gæst: Ronja Pilgaard, undersøgende journalist på Jyllands-Posten
Vært:
Jacob Grosen
Tilrettelæggelse:
Pernille Skytte
Klip:
Mathias Bonde
Foto:
Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Læs portrættet ”Fra magtfuld sjakbajs til dømt i retten”.

Der er lånt klip fra B.T. og Ekstra Bladet.