Fortsæt til indhold
Hvis du vil vide mere

Villads er professionel håndboldspiller og homoseksuel: »Machokultur« og ord som »bøsseskud« holdt mig i skabet

Hele sit liv har håndboldspilleren Villads Raahauge båret på en hemmelighed af frygt for, at det vil koste ham hans plads i fællesskabet og på banen.

For Villads er homoseksuel i en håndboldverden, hvor kun ganske få mænd har talt højt om at have dén seksualitet. Men nu spiller han med åbne kort. I dagens episode retter han en kritik at sportens machokultur og efterspørger mere omfattende tiltag fra toppen i dansk håndbold.

Hvad er det, der gør det svært at være homoseksuel mand på håndboldbanen? Og hvem har ansvaret for, at håndboldens machokultur kan rumme dem?

Gæst: Villads Raahauge, professionel håndboldspiller

Vært: Tine Toft

Tilrettelæggelse og produktion: Pernille Skytte

Foto: Lugi Handboll

Der er lånt klip fra SVT