Hvad er værst: Nedrykning eller multi-club ownership?
Krisen kradser, og det gør ondt at holde med AGF lige nu.
Men heldigvis kan vi lune os ved, at vi trods alt ikke er som de andre, at vi er en klub på egne hænder med en solid lokal forankring, og at vi stadig står som bevis på, at der er andre veje til en titel end at være en del af et internationalt fodboldkonglomerat.
Det er ikke noget, vi kan eller skal tage for givet, og det har den seneste uges udtalelser fra Jacob Nielsen hos Viaplay sat tyk streg under.
Ugens udgave Hvid Røg kommer omkring både den diskussion og naturligvis også 2-2-“nederlaget” i Horsens.
Dertil er der både gode og dårlige Hvi’e Nyhe’er, et par herlige bidrag i Det Litterære Hjørne og masser af skønne minder til Almanakken.