Ahmed Omar: »Jeg ser flere børn i Gellerup med AGF-trøjer i dag«
Hvid Røg tager hul på sæson 4 med et lidt anderledes afsnit. Michael ‘Jøden’ er blevet efterladt i Danmark, imens Sture Sandø er draget mod øst for et feriere og spionere på AGF’s kommende europæiske modstander Lech Poznań.
Michael er dog ikke alene i studiet. Han har fået selskab af ingen ringere end Ahmed Omar, der hjælper ham med at holde skruen i vandet, svare på stafetspørgsmål, en omgang Hvi’e Nyhe’er, en smuk oplæsning i Det Litterære Hjørne og en ny dato i Almanakken.
Der er nemlig nok at tage fat på med en sæson, der er lige om hjørnet, træningskampe, nye og gamle spillere og meget mere!
Vil du skrive til podcasten, kan du gøre det på sture@beamaudio.dk.