Fortsæt til indhold
1 t 13 min

13. maj 2026

Vi lever i de festligste tider

Det er ikke normalt, at Hvid Røg udkommer flere gange på en uge. I hvert fald ikke, når der ikke er blevet spillet flere kampe. Men det er heller ikke normalt, at AGF vinder Superligaen.

I dette ekstra afsnit af Hvid Røg samler Michael ”Jøden” og Sture Sandø først op på oplevelserne, indtrykkene, følelserne og ikke mindst væddemålene, der nu skal afregnes.

Derudover har de hver især udvalgt en række højdepunkter fra sæsonen, som de taler lytterne igennem kronologisk helt frem til kulminationen søndag aften i Brøndby – det er sæsonen 2025/2026 kogt ned til en Maggi-terning.

Og slutteligt ser de frem imod det, der venter i weekenden, når hele Aarhus, klædt i hvid og kongeblå, skal fejre de modigste helte fra byen over flere dage.

Artiklens emner
AGF