It was the best of times, it was the worst of times
Endnu en topkamp. Endnu en gang var AGF de bedste. Endnu en gang måtte vi gå uforløst fra stadion. Sådan er livet.
Søndag aften kunne AGF have spillet sig tilbage i førertrøjen, tabt det hele på gulvet eller forlænge den nærmest ulideligt intense gulddyst – det endte som bekendt med det sidste.
Michael ”Jøden” og Sture Sandø tager livtag med den særdeles vigtige guldkamp i denne uges udgave af ”Hvid Røg”. Men kampen, der endte uden mål, er langtfra det eneste punkt på dagsordenen.
Podcasten skal naturligvis også en tur rundt om de vigtigste Hvi’e Nyhe’er fra ugen, der er gået. Det Litterære Hjørne bliver beriget af et smukt digt fra en lytter, og i Almanakken skal vi tilbage til 1994. Det handler om et nationalklonodie af guld, Stig Tøfting og en klækkelig dusør.
Vil du skrive til podcasten, kan du gøre det på sture@beamaudio.dk.