Fortsæt til indhold
1 t 9 min

12. marts 2026

Farvel til pokalen – snuden i sporet!

Træerne er vokset højt i denne sæson, og de begyndte at nærme sig himlen, men så dukkede Brumado fra Herning-Ikast op. Han hamrede bolden i nettet og slukkede pokaldrømmen, der nu må sættes på standby indtil … næst’ år!

Den intense affære på en parkeringsplads lidt uden for Herning er selvsagt på programmet i ugens udgave af Hvid Røg, men der er heldigvis også meget andet – ikke mindst fordi modstanderen i semifinalen formåede at lave et digitalt selvmål af dimensioner allerede fredag, da det var Fodboldtrøjefredag.

Michael ”Jøden” og Sture Sandø kommer naturligvis også omkring det længe ventede kampprogram, der endelig så dagens lys i fredags, en ny bold, der er svejset med supersoniske lydbølger, og et tip til at få fingrene i Marcus Solbakkens aflagte klude.

Det Litterære Hjørne flyder over af lyrik og Almanakken (der nu er blevet digital!) får endnu en Staff-anekdote på samvittigheden.

Husk, at der er Hvid Røg Live i PRESSEN i JP/Politikens Hus onsdag den 22. april. Billetter kan købes her: https://jp-oplev.jyllands-posten.dk/113803/Hvid_Roeg_Live_Endelig_i_Koebenhavn

Vil du skrive til podcasten, kan du gøre det på sture@beamaudio.dk.

Husk, at man lige nu kan få gratis adgang til alt Jyllands-Postens indhold. Det kan man helt frem til valget tirsdag den 24. marts ved at oprette sig hos Jyllands-Posten på www.JP.dk/lyt.

Artiklens emner
AGF