Jørgen Hansen blev direktør igen for at redde sit firma: »Man bliver stresset over det, der ikke bliver gjort«
Jørgen Hansen måtte efter finanskrisen tilbage i direktørstolen for at redde sit firma. Tryk på play-knappen og hør, om han gjorde noget anderledes i anden omgang som topchef.
Jørgen Hansen stiftede for 35 år siden Freja, der i dag er en af Nordens største privatejede transport- og logistikvirksomheder med 900 ansatte og en årlig omsætning på over 3 mia. kr.
Ved siden af arbejdet som bestyrelsesformand i Freja går Jørgen Hansen voldsomt op i sport. Både som udøver og sponsor.
Det har ført til, at Freja er såkaldt presenting sponsor for Danmarks største årligt tilbagevendende sportsbegivenhed, Europatour-turneringen Made in Denmark i golf.
Hvad Freja får ud af dette, kan du høre meget mere om i Jyllands-Postens podcast Golfklubben. I afsnittet fortæller Jørgen Hansen desuden, hvorfor han hellere vil lave individuelle sponsorater af talenter og underdogs end kaste penge efter etablerede stjerner.
Han fortæller også, hvorfor han år efter år har sat et ur til 100.000 kr. på højkant blandt golfspillere med relativt lav indtjening.
Dette og meget andet kan du høre mere om i podcast-afsnittet.
Golfklubbens vært, Mick Kristensen, inviterer hver anden uge gæster ind fra dansk erhvervsliv til at fortælle om deres passion for og oplevelser med golf, og hvordan de bruger golf i deres arbejdsliv.
Podcast-afsnittet kan også findes i bla. iTunes eller Spotify eller det sted, hvor du lytter til podcasts. Herunder kan du høre tidligere afsnit af Golfklubben.