Fortsæt til indhold
2 min

28. januar 2026

Ny podcastserie: Cyberslaverne

Premiere d. 8. februar.

Hvert år bliver tusindvis af danskere svindlet på nettet og narret til at overføre penge. Og både antallet af anmeldelser og typer af metoder udvikler sig hastigt. Digital svindel er nu en af de hurtigst voksende former for kriminalitet i verden.

I en ny podcastserie på fire afsnit følger Thomas Foght fra Jyllands-Posten og Sebastian Stryhn Kjeldtoft fra Politiken i hælene på det globale fænomen, for hvem er de mennesker, der afpresser uskyldige sagesløse mennesker – og hvem er de reelle bagmænd, der står bag svindlen?

Jagten efter svar bringer journalisterne langt ud over Danmarks grænser og dybt ind i cyberkriminalitetens underverden. Og det er langt større, end de kan forestille sig.

Det viser sig, at tusindvis af mennesker bliver holdt fanget under slavelignende forhold i gigantiske svindelcentre, hvor de bliver tvunget til at svindle mennesker i hele verden. Og hvis de ikke gør det, kan de ende i torturkamre eller det, der er endnu værre.

Lyt til Cyberslaverne fra søndag den 8. februar på Jyllands-Posten eller Politiken – eller der, hvor du lytter til podcasts.

Hør alle episoder på én gang med Digital Plus - køb adgang her.

Historien: Thomas Foght og Sebastian Stryhn Kjeldtoft

Tilrettelæggelse: Lea Katrine Dam og Jonas Schrøder-Andreassen

Lyddesign: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen

Podcastredaktører: Jacob Grosen og Nina Kragh