EU-kaos forsinker danske forbud mod hormonforstyrrende stoffer

Hvornår er noget egentlig 'hormonforstyrrende nok' til, at det skal forbydes? EU-Kommissionens medlemmer kan ikke blive enige, og det gør vurderingen ekstra svær for myndigheder og forskere i Danmark.

Artiklens øverste billede
Det er svært at undgå hormonforstyrrende stoffer, og en del af grunden er, at EU ikke kan blive enige om kriterier for, hvornår skadelige stoffer skal reguleres. Foto: Colourbox

Den meget lange vurderings- og voteringstid, der omgærder hormonforstyrrende stoffer i EU, betyder, at flere mennesker eksponeres for skadelige stoffer over længere tid.  

Imens vurderingerne står på, kan man fortsat købe produkter med stofferne i, og endda også længe efter stofferne faktisk er erklæret skadelige. Det skriver Videnskab.dk.

En vigtig grund til den lange vurderingstid er ifølge flere danske forskere, Videnskab.dk har talt med, at man nu på fjerde år venter på klare kriterier fra EU for, hvordan man vurderer, om et hormonforstyrrende stof bør reguleres eller ej.

Kriterier, der ellers var bestemt til at være færdige i 2013.

Dansk forsker: »Det burde være enkelt«

Det er frustrerende og skulle have være en afsluttet sag for længe siden, lyder det fra professor Poul Bjerregaard fra Syddansk Universitet.

Læs også: Vi udsættes for skadelige stoffer i årtier

»Det burde være meget enkelt at finde frem til de kriterier ved hjælp af videnskaben, men det er trukket ud med høringer og angreb fra forskellige sider af forskernes rapporter og forslag,« fortæller han.

Kriterierne skal efter planen gælde for to stofgrupper, som ofte er under mistanke for at være hormonforstyrrende: Pesticider og biocider. Pesticider bruges til at bekæmpe skadedyr på markerne og biocider bruges til at bekæmpe uønskede organismer i vores hverdag, eksempelvis i creme, emballage eller træbeskyttelse.

EU har endnu ikke besluttet, om kriterierne også kommer til at gælde for alle andre stoffer, som derfor indtil videre vurderes fra gang til gang under kemikalielovgivningen REACH.  

Bedømmelsen bliver forsinket

Forsinkelsen betyder, at det bliver også sværere for myndighederne at få stoffer optaget på den såkaldte kandidatliste, hvor stoffer, der er identificeret som hormonforstyrrende, optages til videre behandling.

Læs også: Farlige stoffer i omløb: Kemifirmaer gambler med dit helbred

Det betyder, at det kan være sværere for almindelige mennesker at undgå hormonforstyrrende stoffer i hverdagen, idet det tager længere tid at nå til enighed om stoffernes skadevirkninger. 

Poul Bjerregaard er efterhånden ved at miste troen på, at der nogensinde kommer noget brugbart ud fra Bruxelles, fortæller han.

»Jeg frygter, at kriterierne ender med at blive så udvandede, at de ikke kan bruges til noget,« siger forskeren.

EU: Vi gør, hvad vi kan

Ifølge EU-Kommissionen selv går det da også så godt, som man kan forvente, og pressechefen for afdelingen, der sidder med kriterierne, forsikrer, at de gør deres bedste.

Læs også: Danske forskere går i europæisk kemi-krig

»Det er vigtigt at nå til enighed om kriterierne, da udskydelser ikke bidrager positivt til folkesundhed og miljø,« skriver Aikaterini Apostola fra kommissionens Health and Food Safety-afdeling.   

Hun vil dog ikke svare på spørgsmålet om, hvorfor kriterierne i første omgang blev flere år forsinkede.

»Vi forbliver fast besluttede på at udfylde vores pligt og fortsætte med at arbejde mod kriterierne med fuld gennemsigtighed i vores arbejde. Det er alt, vi kan sige lige nu,« skriver hun til Videnskab.dk.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.