Kæmpe 3D-printer skal bygge billige lerhytter
En italiensk virksomhed vil løse verdens boligproblemer i udviklingslande.
Ler er måske ikke det, man først ville forbinde med moderne byggeri.
Ikke desto mindre får ler som byggemateriale et comeback af den italienske virksomhed World Advanced Saving Projekt, WASP, i en fusion mellem ældgamle byggeteknikker og hypermoderne teknologi.
Virksomheden har nemlig skabt en 6 meter høj 3D-printer, der kan bygge billige lerhuse i op til tre meters højde. Ved en konference i Italien blev printeren, kaldet Delta Wasp, vist frem i sidste uge.
Virksomheden håber, at opfindelsen kan være med til at løse problemer med mangel på boliger i udviklingslande. Byggematerialet er en blanding af ler, mudder, støv og vand, og det er belejligt, fordi det kan findes i nærområderne.
Ifølge virksomheden kan de mindste huse printes i løbet af få timer, men de anslår at det vil tage et par uger at lave et standard hus.
Printeren består af en stålramme og i midten er der en en dyse, hvor byggematerialet kommer ud. Dysen flytter sig rundt og lægger materialet i lag, så boligen langsomt opbygges.
Se en video om 3D-printeren Delta Wasp her: