Hvad er der kommet ud af de amerikanske ufo-rapporter?

Viden har talt med Kim Møller Hansen fra Skandinavisk UFO Information (SUFOI).

Artiklens øverste billede
Hvem vil ikke gerne i kontakt med væsenerne i denne ufo? Foto: Allstar/Columbia

Hvad er der kommet ud af de amerikanske ufo-rapporter?

USA har frigivet en række militære rapporter om ufoer. Hvad er der kommet ud af det?

Med venlig hilsen N. Aa. Elmelund,

Frederiksværk

Viden har talt med Kim Møller Hansen fra Skandinavisk UFO Information (SUFOI).

»Medio januar 2015 var der en del medieomtale både her i Danmark og især i USA af, at de amerikanske myndigheder endelig havde frigivet deres tidligere tophemmelige ufo-arkiv med alle 12.000 rapporter fra det såkaldte Project Blue Book.

Offentliggørelse af Project Blue Books arkiver er faktisk en meget gammel nyhed. Allerede i 2005 åbnede en hjemmeside, hvor alle gratis har kunnet downlade og gennemlæse de mange observationsrapporter. Desuden er der siden 1969 udkommet mange rapporter, artikler og bøger om arkivets indhold og kvalitet, bl.a. den danske udgivelse ”Projekt UFO – tro, løgne og kold krig”, som kan lånes på biblioteket. Den danske ufo-forening, Skandinavisk UFO Information (SUFOI), har lige som mange andre foreninger og enkeltpersoner verden over i årtier været i besiddelse af mikrofilm af alle dokumenter i Blue Book-arkivet købt hos National Archives i USA. Så intet nyt under solen i den henseende. Den store medieomtale i januar 2015 skyldtes, at dokumenterne på dette tidspunkt også blev gjort tilgængelige hos Black Vault, som er et firma, der lever af at offentliggøre regeringsdokumenter – og som er gode til at markedsføre sig.

I perioden 1947-1969 indsamlede og analyserede det amerikanske flyvevåben 12.618 rapporter om ufo-oplevelser. 701 af beretningerne blev kategoriseret som uidentificerede, uopklarede eller ukendte. Da Project Blue Book lukkede, blev alt arkivmateriale fløjet til Alabama og placeret i flyvevåbnets historiske arkiv på Maxwell Air Force Base. I dag kan alle så gennemlæse rapporterne på nettet. Project Blue Book lukkede og slukkede i 1969 med udgivelsen af den såkaldte Condon-rapport, som faktisk er en bog på 965 sider med titlen ”Scientific Study of Unidentified Flying Objects”. Bogen er i dag gratis tilgængelig på nettet.

Hvem vil ikke gerne i kontakt med væsenerne i denne UFO? Foto: Allstar/Columbia

I Danmark har SUFOI siden 1957 indsamlet og analyseret ca. 15.000 rapporter om ufo-oplevelser. Konklusionen er, at der er mange naturlige og jordnære forklaringer på folks ufo-oplevelser, og at rapportmaterialet på ingen måde sandsynliggør, at Jorden får besøg udefra. Faktisk må man sige, at alt muligt andet end lige fremmede rumskibe ser ud til at udløse ufo-oplevelser! Studiet af ufo-oplevelser fortæller mere om menneskets sanser, tro og forestillinger end om rummet og aliens.«

Hvorfor er en buekonstruktion optimal?

For nylig havde Viden en artikel om overdækningen af Tjernobylværket. Hvorfor har man valgt en buekonstruktion?

Venlig hilsen L. Jørgensen, Ejby

Viden har talt med Poul Erik Nystrøm fra Beredskabsstyrelsen. Han er Danmarks repræsentant i den internationale fon Chernobyl Shelter Fund, der overvåger byggeriet.

»En buekonstruktion er optimal, hvis den skal være mekanisk stabil og samtidigt flytbar. Ved en firkantet konstruktion vil kraftpåvirkningen af hjørnerne og kanterne være meget koncentreret og dermed kræve en meget kraftig forstærkning heraf. Det vil både gøre konstruktionen tungere, mere sårbar samt dyrere.

Det hollandske firma Mammoet, der står bag arbejdet med at få den over 18.000 ton tunge stålskal på plads over resterne af Tjernobylværket, måtte til arbejdet udvikle en helt ny type skinnesystem. Systemet kunne dog lige så godt være benyttet til eksempelvis en firkantet løsning.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.