Overset flåtsygdom nærmer sig Danmark

Babesia minder om malaria og kan i værste tilfælde tage livet af mennesker med svækket immunforsvar.

Artiklens øverste billede
Parasitten babesia spredes med skovflåter og giver en infektion, der minder om malaria. Foto: Colourbox

Svenske forskere har i et nyt studie opdaget en farlig parasit, der er ved at blive spredt med skovflåter. Det skriver Videnskab.dk.

Parasitten hedder babesia og har ifølge forskerne indfundet sig i Skåne i Sydsverige lige ovre på den anden side af Øresund. Herfra er den ved at brede sig til resten af Sverige.

I Norge melder andre forskere om en lignende tendens.

Infektionen minder om malaria

Parasitten giver en infektion, der minder om malaria. Tit vil den kun give hovedpine, feber og andre influenza-lignende symptomer. Men den kan være dødelig, hvis den rammer folk, som har svækket immunforsvar, for eksempel mennesker uden milt eller personer, som er svækket på grund af alderdom.

Læs også: Sådan vinder vi krigen mod flåterne

»I en skandinavisk population med rigtigt mange gamle mennesker og andre, som har mistet milten eller har andre skader på immunsystemet, skal man have det her i baghovedet. Det er en reminder om, at de skal tage det alvorligt og beskytte sig mod flåter, især hvis de går tur i svenske skove,« siger René Bødker, seniorforsker på Institut for Veterinær- og Husdyrforskning ved Københavns Universitet.

Babesia-parasitten er kendt i to varianter i Danmark. Men de to typer af babesia hopper normalt kun på dyr, hvor de blandt andet ødelægger de røde blodlegemer, så dyrene tisser blod. Sygdommen er kendt som ’blodpis’.

Endnu ikke fundet i Danmark

Babesia-parasitten, som spreder sig i Sverige, er af en tredje type, som er langt farligere for mennesker. Indtil videre er den tredje type med det latinske navn B. microti ikke fundet i Danmark.

Læs også: Borreliose-patienter klarer sig godt efter infektion i nervesystemet

»Sagt med en god portion forsigtighed, så tyder det på, at det er en ny infektion, som for nylig er kommet til Skandinavien, og som vi endnu ikke finder i Danmark. Det er interessant, for den står højt på vores overvågningsliste,« siger Rene Bødker, som løbende overvåger flåter, mitter og myg og de sygdomme, der følger med dem.

Hidtil har der været tvivl, om babesia overhovedet kunne inficere mennesker ved andet end usædvanlige tilfælde. Den tvivl bliver fjernet i det nye studie. De svenske forskere konkluderer, at babesia gemmer sig i hele 16 procent af de sydsvenskere, som i forvejen har haft borrelia, altså er blevet bidt af en flåt mindst én gang.

Let at behandle efter diagnosen

Forskerne mener, at tusindvis af andre svenskere kan være smittet uden at vide det. Det er vigtigt at få den viden ud, så særligt de udsatte smittede kan få den rigtige behandling.

Læs også: Mikrochip kan revolutionere test for flåtsygdomme

»Det vigtigste i det her studie er, at vi bliver klar over, at denne her parasit overhovedet eksisterer. En person uden milt eller en stakkels patient med dårligt immunforsvar risikerer at blive hurtigt syg, og hvis du ikke tænker på babesia, vil du misse diagnosen,« skriver én af forskerne bag undersøgelsen, Kristina Persson fra Lunds universitet, i en mail.

René Bødker gør opmærksom på, at parasitten er relativt let at behandle, så længe man ved, at det er babesia, man behandler. Det kræver blot en anden type antibiotikum, end den man bruger til borreliose; en anden udbredt flåtsygdom, der stammer fra bakterien borrelia.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.