Forskere: Forarbejdet mad kan gøre os fede og syge

Flere forskere argumenterer for, at ekstremt forarbejdet mad er skyld i fedme, diabetes og andre metabolisk relaterede sygdomme.

Artiklens øverste billede
Billige kødprodukter er på listen over de udskældte ultraforarbejdede fødevarer. Er der noget om sagen? Foto: Jacob Ehrbahn

Nye studier fra flere lande peger på, at vi spiser mere forarbejdet mad, og det mener flere forskere er problematisk. Det skriver Forskning.no, ifølge Videnskab.dk.

Ultraforarbejdet mad er en fællesbetegnelse for stærkt forarbejdede fødevarer, som typisk indeholder stoffer, vi kun meget sjældent finder i køkkenet.

Typiske eksempler er blandt andet sodavand, langtidsholdbare bageriprodukter, søde morgenmadsprodukter, færdiglavede gryderetter, billige pølser, kyllingnuggets, margarine, energibarer samt færdige desserter.

Undersøgelser fra USA, Norge og flere europæiske lande viser, at mere end halvdelen af den mad, vi køber, hører hjemme i gruppen af stærkt forarbejdede fødevarer.

Og det mener adskillige forskere er problematisk. De argumenterer for, at de nye madvarer spiller en rolle i vores stadig stigende problemer med fedme og metabolisk relaterede sygdomme.

I den seneste udgave af tidsskriftet Nutrients opsummerer Marit Zinöcker fra Bjørknes Høyskole og Inge Lindseth fra Balderklinikken forskningen om mulige sammenhænge mellem stærkt forarbejdede fødevarer og fedme.

Læs også: Træning, der fjerner fedtet

»Det var et forskningsmiljø ved universitetet i São Paulo med Carlos Augusto Monteiro i spidsen, som startede det hele,« fortæller Marit Zinöcker til Forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.

Studie: Forarbejdede fødevarer skyld i fedme

De udtænkte NOVA-klassifikationssystemet, som grupperer vores mad i fire kategorier:

  • Ubearbejdet eller minimalt forarbejdet mad.
  • Forarbejdede kulinariske ingredienser.
  • Forarbejdet mad.
  • Ultraforarbejdet mad.

Undersøgelser fra Brasilien viste, at folk, der spiste meget af de ekstremt forarbejdede fødevarer – op til halvdelen af energiindtaget – ofte led af fedme.

I løbet af de senere år er studier fra andre lande kommet frem til samme konklusion.

Skeptiske forskere: Hvad gør en fødevare forarbejdet?

Men der er også flere forskere, der er skeptiske overfor idéen.

For eksempel publicerede Mike Gibney og hans kolleger i 2017 en artikel, der kritiserede både NOVA-systemet og hypotesen om, at ultraforarbejdet mad udgør en sundhedsrisiko i sig selv.

Andrew Brown fra Indiana University Bloomington har forsket netop på myter og antagelser om sammenhængen mellem kost og fedme.

Han mener, at det er en udfordring, at definitionerne af, hvad der tæller som ultraforarbejdet mad, ikke er særlig klare.

I en mail til forskning.no skriver han:

»Hvis man tager en yoghurt, så er den uforarbejdet på trods af fermenteringen. Rørsukker bliver betragtet som en forarbejdet kulinarisk ingrediens. Hvis du blander de to sammen, står du med en ultraforarbejdet madvare - uden nogen åbenbar grund.«

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.