Nyhedsguide 17. november 2026
Krigsforsker kalder Krimbroens kollaps pinlig for Putin
Godaften
Putins prestigeprojekt ligger delvist i ruiner, regeringens ambitioner for landsbyskolerne er skrumpet, og et stort gods har svært ved at se fidusen i et kommende sprøjteforbud, når undersøgelser ikke viser pesticider over grænseværdien.
Velkommen til Nyhedsguiden. Her er overskrifterne:
- Regeringen skruer ned for ambitionerne for landsbyskolerne
- Ukrainsk angreb får del af Putins prestigeprojekt til at styrte i havet
- Landbrug finder ikke pesticider over grænseværdien
Regeringen skruer ned for ambitionerne for landsbyskolerne
Det nye: Regeringen har sammen med Enhedslisten og Alternativet indgået en aftale, der skal sende 500 mio. kr. til landsbyskoler i 10 udvalgte kommuner. Kommunerne er udvalgt efter objektive kriterier, bl.a. faldende børne- og indbyggertal. Men pengene kommer ikke på én gang som først lovet, de skal fordeles ud på fire år i stedet.
Hvorfor er det vigtigt? Aftalen er langt fra de ambitioner, Socialdemokratiet gik til valg på. Dengang lød løftet, at folkeskolerne i alle landets kommuner skulle løftes, og at der skulle afsættes 500 mio. kr. årligt til de lukningstruede skoler. Nu er hjælpen begrænset til 10 kommuner, og beløbet er samlet set 500 mio. kr. over fire år. Undervisningsminister Magnus Heunicke (S) afviser dog, at partiet har skruet ned for ambitionerne, mens regeringen betegner aftalen som et første skridt. Du kan læse hele historien om den nye aftale her.
Ukrainsk angreb får del af Putins prestigeprojekt til at styrte i havet
Det nye: En del af den strategisk vigtige Krimbro er kollapset efter et ukrainsk angreb. Broen forbinder den russiskbesatte halvø Krim med det russiske fastland, og billeder fra stedet viser, at en stor del af vejbroen er styrtet ned i Kerchstrædet.
Hvad betyder det? Ifølge lektor og krigsforsker Peter Viggo Jakobsen er angrebet først og fremmest et symbolsk slag mod Rusland. Broen blev opført efter Ruslands annektering af Krim i 2014 for at forbinde halvøen med det russiske fastland, og Vladimir Putin indviede selv broen i 2018. Jakobsen sammenligner broens symbolske betydning med tvillingetårnene i New York efter terrorangrebet den 11. september og vurderer, at kollapset er »pinligt« for Putin. Du kan læse hele historien her.
Landbrug finder ikke pesticider over grænseværdien
Det nye: Bregentved Gods står til at få omkring 425 hektar jord omfattet af regeringens kommende sprøjteforbud i sårbare grundvandsområder. Derfor har godset fået undersøgt vandprøver fra lokale vandværker og sammenholdt dem med 34 års dokumentation for brug af sprøjtemidler. Undersøgelserne har identificeret otte pesticidfund, men ingen over grænseværdien.
Hvad er betydningen? Resultaterne bliver brugt til at stille spørgsmål ved grundlaget for sprøjteforbuddet. Men forskerne er uenige om, hvor meget målingerne egentlig fortæller. Miljøministeren fastholder, at fraværet af pesticidfund ikke udelukker, at forurening kan vise sig senere.
»Det virker helt tåbeligt at trække landbrugsjord ud af drift på grund af sprøjteforbuddet, hvis det alligevel ikke gavner drikkevandet,« siger direktøren på Bregentved, Gods Peter Amstrup-Kappel, på baggrund af målingerne. Du kan læse hele historien fra Bregentved Gods her.
Også værd at vide
Lavere kørselsfradrag i vente: Pendlere får et lavere kørselsfradrag næste år, når regeringens midlertidige forhøjelse udløber. Skatterådet har fastsat satsen til 2,44 kroner per kilometer i 2027 mod 3,17 kroner resten af i år. Det er dog stadig en stigning i forhold til den oprindelige sats på 2,28 kroner.
Britisk premierminister vil genåbne brexitdebatten: Storbritanniens premierminister, Andy Burnham, mener, at landet fik en for dårlig aftale, da det forlod EU i 2020, og opfordrer til at genoverveje forholdet til unionen. Han kalder brexitaftalen en fiasko, der har gjort Storbritannien fattigere.
Dagens anbefaling
Japan er ved at løbe tør for arbejdskraft. Befolkningen bliver ældre, der bliver født for få børn, og tusindvis af stillinger står ubesatte. Landet forsøger bl.a. at lappe hullerne med robotter, men har måttet sande, at teknologi ikke kan erstatte menneskelig kontakt alle steder.
Det er en udvikling, der også kan blive vores fremtid. Herhjemme risikerer vi at mangle op mod 160.000 faglærte om blot 10 år. Japan kan derfor være et forvarsel om, hvad der kan vente Danmark, hvis vi ikke finder en løsning på manglen på arbejdskraft.
Artiklen er en del af Jyllandspostens serie ”Jagten på fagtalenterne”, der handler om den voksende mangel på faglærte i Danmark. Du kan læse den her.
Tak, fordi du læste med. Jeg håber, du får en fortsat god aften.