Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Mad & Vin

Stegt flæsk er kåret som nationalret

Flere end 63.000 danskere har de sidste uger stemt på deres favorit til Danmarks nationalret. Stegt flæsk vandt 27.893 stemmer.

Ernæringsekspert Per Brændgaard er ikke begejstret for stegt flæsk som nationalret, da "Stegt flæsk med persillesovs er ikke ligefrem det sundeste." Foto: Lars Krabbe

Danskerne har valgt stegt flæsk med persillesovs som nationalret. Det er resultatet af den afstemning, som fødevareminister Dan Jørgensen (S) torsdag morgen afslørede resultatet af. Stegt flæsk var på forhånd storfavorit, og retten levede med mere end 27.000 stemmer op til favoritværdigheden med en klar sejr foran smørrebrød og hakkebøffer.

Dan Jørgensen er tilfreds med danskernes valg, selv om hans egen favorit, helstegt rødspætte, end ikke nåede i finalen.

»Stegt flæsk er en ret, som jeg selv holder meget af, og jeg synes, at det er fantastisk, at danskerne med et så stort flertal mener, at stegt flæsk skal være vores nationalret,« siger han.

Foto: Lars Krabbe
Ernæringsekspert Per Brændgaard er mindre begejstret.

»Stegt flæsk med persillesovs er ikke ligefrem det sundeste, og resultatet kan tolkes på to måder. Måske mener folk simpelthen, at stegt flæsk bare smager dejligt, eller måske er det en slags oprør og en trodsreaktion mod alle formaningerne om, at man skal spise sundt. Stegt flæsk er også forbundet med mange minder fra barndommen,« siger Per Brændgaard.

Dan Jørgensen understreger, at det for ham var mindre vigtigt, hvilken ret der vandt. Det afgørende var at sætte fokus gode danske råvarer og gode danske madtraditioner.

»Dansk og ny nordisk mad er berømmet ude i verden, men det er lidt ærgerligt, at vi ude i de danske køkkener har glemt, hvad vi er gode til, og jeg håber, at denne konkurrence kan være med til, at vi nyfortolker og genopdager de traditionelle danske retter. Jeg håber også, at denne kampagne medføre, at vi spiser flere danske råvarer,« siger Dan Jørgensen.

»Jeg vil ikke løfte pegefingre eller bestemme, at folk skal spise dansk, men jeg håber, at jeg kan begejstre folk til at gøre det,« siger han.

Over 25.000 danskere har fulgt nationalretten på Facebook. 174.000 danskere har været forbi Fødevareministeriets kampagnesider danskernesmad.dk og nationalret.dk, siden kampagnen blev lanceret i oktober. Der blev stemt 63.263 gange i den nationale afstemning. Prisen for kampagnen og afstemningen er 1,2 mio. kr.

»Kåringen af Danmarks nationalret har sat gang i en debat om danske råvarer og vores fælles mad- og kultur. Nationalretten er endt øverst på dagsordenen i kantinen på arbejdspladsen, rundt om middagsbordet og i medierne. Det er jeg glad for og stolt over,« siger fødevareminister Dan Jørgensen.

Som opfølgning på Danmarks nationalret udsender Fødevarestyrelsen først i det nye år et hæfte med opskrifter på retterne, der har deltaget i konkurrencen om danskernes nationalret. Man vil også kunne finde retter på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Nogle af retterne vil blive præsenteret i forskellige versioner – der vil være sunde, lette og andre i vegetarversion.

Sådan stemte danskerne

1.Stegt flæsk27.893
2.Smørrebrød17.041
3.Hakkebøf7.625
4.Karbonader3.406
5.Brændende kærlighed2.423
6.Æbleflæsk2.276
7.Stegte sild2.113
8.Svinekotelet486
   
 Stemmer i alt63.263
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Et ordentligt måltid?
Forsiden lige nu
Om temaet

Når ældre ikke længere selv magter at lave mad, tager kommunerne over. Men mange ældre er undervægtige, og maden er derfor af afgørende betydning for deres livskvalitet og sundhed. Jyllands-Posten sætter i denne artikelserie fokus på den mad, vi tilbyder vores ældre.


Har du input til serien? Kontakt Nola Grace Gaardmand eller Martin Johansen.

  

 

Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
TV
Redaktionen anbefaler
  • Kort: Her bor de ældre

    Få et overblik over, hvor der bor flest og færrest ældre. Og se, hvor antallet af ældre er steget med 43 pct. på bare fem år.

    Dagens tegning

    Den vakuumpakkede ældremad får kritik for sin kvalitet.

Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her