Forbudt øl blev årets ølnyhed

Fødevarestyrelsen stoppede produktion, fordi Midtfyns Bryghus havde sat snus til øllen.

Artiklens øverste billede
Fødevarestyrelsen sagde nej til øllen Rough Snuff - men Danske Ølentusiaster sagde ja.

Fødevarestyrelsen har stoppet produktionen, fordi der er anvendt snus under fremstillingen af øllen. Det er nemlig ikke tilladt at anvende tobak i fødevareproduktion.

Men ikke desto mindre har foreningen Danske Ølentusiaster lidt kontroversielt valgt øllen Rough Snuff fra Midtfyns Bryghus som Årets danske Ølnyhed 2010. Øllen er brygget af Erik Nielsen, der er oldermand i Svendborg Bryglaug. Ved samme lejlighed blev Hornbeer valgt som årets bryggeri 2010.

10 øl ud af årets 590 nye øl deltog i finaleafstemningen, der gav Fisherman's Ale Rough Snuff håndbryg fra Midtfyns Bryghus godt 22 pct. af stemmerne, mens Hornbeers Hophorn fik knap 19 pct. af stemmerne.

Tobak forbudt i fødevarer

"Men snus er en analog til tobak, og det er ikke tilladt at sætte tobak til fødevarer," forklarer tilsynsførende ved fødevarekontrollen i Odense, Jan Pedersen. Han opfordrer derfor Midtfyns Bryghus til at finde alternative smagsstoffer. Fødevarekontrollen undlod dog at tilbagekalde øllene med snus.

At få godkendt nye smagsstoffer kan dog være både en langsommelig og en dyr proces.

"Det skal godkendes af EU-Kommissionen. Det gælder eksempelvis også de mange kinesiske urter, så det er ikke noget, man lige får godkendt," forklarer Jan Pedersen.

Ejer håber på dispensation

Ejeren af Midtfyns Bryghus, Eddie Szwede, vil dog ikke uden videre opgive kampen for at få produktionen af Rough Snuff genoptaget. Han anerkender dog, at fødevarekontrollen blot har fulgt de gældende regler.

"Vi vil forsøge at argumentere for, at vi bruger snus som et tilsætningsmiddel i fem dage under produktionen. Der er ikke tale om, at snus er en stor ingrediens i produktionen. Det svarer lidt til, at egetræ giver smag til whisky og cognac. Egetræ er heller ikke en fødevare. Derfor håber vi, at vi måske kan få en dispensation," forklarer Eddie Szweda.

En anden mulighed er måske at lave en Rough Snuff 2 uden snus men med andre aromastoffer.

Forsøg med lakridsrod

"Vi arbejder lige nu lidt med lakridsrod i stedet for, men vi er ikke færdige med at prøve det af. Samtidig har vi hørt fra vores leverandør af snus, at der måske kan leveres en snus baseret på majs, men med de samme smagsstoffer. Men vi ved endnu ikke, om det vil kunne bruges," siger Eddie Szweda, der erkender, at afstemningen har resulteret i lidt blandede følelser.

"Vi er selvfølgelig glade for nu at have vundet tre gange, men det gør også lidt ondt, at der lige nu er sat en stopper for produktionen," tilføjer han.

Vinderøllen er en mørk, stærk belgisk ale brygget af 7 forskellige malte og tilsat bl.a. kandis, rosinsirup og blæretang - foruden snusen.

Med kåringen af Rough Snuff som Årets danske Ølnyhed 2010 har bryggeriet som det eneste sikret sig titlen tre gange. Først vandt bryggeriet med Imperial Stout i 2007, så med Chili Tripel i 2009 og nu med Rough Snuff.

Formand forsvarer valg

Hos Danske Ølentusiater forsvarer formanden Bo L. Jensen valget af årets ølnyhed.

"Der skal selvfølgelig ikke bruges ulovlige stoffer, men man skal huske på, at der er tale om innovative bryggere, der gerne vil prøve nogle grænser af. Og det er med til at give en god debat om, hvad der kan bruges i ølproduktion," forklarer Bo L. Jensen.

Han tilføjer, at afstemningen om årets ølnyheder i 2011 vil blive delt op på to grupper - under og over 6 pct. alkohol.

"Det sker for at skabe lidt mere interesse for de knap så stærke øltyper," siger Bo. L. Jensen.

Se resultatet af afstemningen hos Dansk Ølentusiaster.

Læs også: 10 øl nomineret til Årets Ølnyhed 2010

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.