Sundhed er ikke en kur – det er en kontaktform

Januar er traditionelt måneden for nytårsforsætter og nye, sunde vaner. I den sammenhæng er det væsentligt at have opmærksomheden rettet mod det faktum, at vi alle er vidt forskellige. Der findes således ikke en enkel facitliste eller en bestemt kur eller måde at leve på, der er optimal for os allesammen. Derfor har jeg her valgt at dele tre positive, glædesfyldte og realistiske sundhedsråd, så er der frit valg.

1. Kender du faktor O – Oxytocin?

Oxytocin er både et hormon og en neurotransmitter, der hidtil primært har været forbundet med graviditet, fødsler og amning. I dag ved vi, at oxytocin, som både mænd og kvinder kan danne, også kan have betydning for hjernen, indlæringsevnen, hukommelsen, modstandskraften samt tillids- og lykkefølelsen.

Oxytocin påvirker vores centrale nervesystem, så vi bliver mere rolige og slapper af. Når der frigives oxytocin, så halveres kortisolniveauerne (langtidsstresshormonet) i blodet, blodtrykket falder, og du vil formodentlig føle dig rigtig glad og godt tilpas i et godt stykke tid, da oxytocin forbliver i kroppen ganske længe.

Oxytocin kan stimuleres via berøring af huden. En norsk professor oplyser, at et knus ikke altid er tilstrækkeligt, men derimod ses en mere effektiv reaktion, hvis huden knibes let sammen. Massage kan her være effektivt. Herved kan der dannes oxytocin i hjernens hypothalamus, der er det center, der også regulerer stress og afslapning.

Ved fødsler og amning øges niveauerne helt naturligt, herefter er det berøring som elskov eller massage, taknemmelighed, positivitet, kram og latter, der kan stimulere til dannelse af oxytocin. Vi tænker måske ikke så meget over, hvor sundt det egentlig er at give et knus eller et kys, men berøring og latter er bare sundhedsfremmende.

Latter og glæde skaber også en direkte forbindelse til hjernen og dæmper stress, bedrer humøret, og så virker det ovenikøbet antiinflammatorisk på kroppens væv. Med andre ord: et befordrende karbad for kroppens celler.

Der ses også en væsentlig sammenhæng mellem vores vigtige tarmmikrobiom - tarmens milliarder af mikrober – og så niveauerne af oxytocin. Først og fremmest har oxytocin en fordøjelsesfremmende effekt, det mindsker trangen til søde sager og øger optagelsen af næringsstoffer fra rigtig mad. Vores mange tarmbakterier kommunikerer med hjernen via vagusnerven. Og signaler herimellem styrer også produktionen og frigivelsen af oxytocin. Tarmbakterien Lactobacillus reuteri er med til at opregulere niveauerne af oxytocin i organismen. Derfor kan du med fordel spise økologiske grønsager, som dit tarmmikrobiom næres ved. Mange af disse styrker således indirekte din produktion af oxytocin, blandt andet kål, fede fisk, æg, nødder og bønner.

Vi ved i dag, at oxytocin kan øge vi menneskers mentale sundhed og fysiske velvære, såvel mænd som kvinders. Vi bliver gladere, mere afslappede, aggressivitet, angst og vrede dæmpes, og mange føler sig rigtig godt tilpas, elskede og ønskede, når oxytocin cirkulerer i blod og krop. Derfor er det måske netop i denne tid en god idé at have et mål om aktivt at arbejde på at øge dine niveauer af oxytocin.

2. Sådan styrker du din hukommelse

Kender du også til det at stå i vaskekælderen og have glemt hvorfor, du gik derned? Eller pludselig ikke at kunne finde dine nøgler eller briller? Så kan jeg berolige dig med, at vi er mange, der oplever det samme igen og igen. Betyder det så, at vi står på tærsklen til demens? Heldigvis ikke.

Menneskehjernen er nemlig fænomenal. Sin ringe vægt til trods har hjernen afgørende betydning for vores liv som mennesker. Det er hjernen, der adskiller os fra andre levende væsener, ganske enkelt fordi den sætter os i stand til at tænke abstrakt, og ikke mindst huske. Hjernen er modulerbar, modtagelig og fleksibel. Den responderer hurtigt og positivt på sunde stimuli og er taknemmelig for omsorg og omtanke. Den evne, som vores fantastiske hjerne besidder, kaldes for neuroplasticitet.

Det betyder, at hjernen, modsat hvad man troede tidligere, er formbar, afhængigt af de stimuli og den mad, som den tilbydes. Derfor er det en god idé at stimulere og træne hjernen, udfordre den, sove godt om natten og fodre den med den gode mad, som den trives allerbedst med.

En undersøgelse, der blev publiceret for nylig, viste, at tegnene på aldring som regel viser sig i 60’erne, men det behøver ikke at være sådan. For resultaterne pegede også på, at det at tilegne sig ny viden, at socialisere og arbejde, hjalp med at opbygge en vis »kognitiv reserve«, der sætter hjernen i stand til at modstå skader fra aldring. Det er aldrig for sent at lære noget nyt, derfor kan du træne din hukommelse ved at tilegne dig nye færdigheder.

3. Betydningen af god mad, indtaget i godt selskab

I forbindelse med tilblivelsen af min bog »7 veje til et langt liv«, besøgte jeg en række af verdens såkaldte Blue Zones, der er de områder i verden, hvor der bor flest 100-årige. Jeg besøgte blandt andet steder omkring Middelhavet, hvor der særligt var tre ting, der gjorde indtryk:

Et er, at de omkring Middelhavet spiser masser af årstidens gode, økologiske og uforarbejdede grønsager, men de overspiser ikke, og de udviser mådehold i forhold til indtag af stimulanser som alkohol, kaffe og sukker. De lever ikke under konstant stress eller tidspres, de følger ovenikøbet de to ovenstående råd, og her er altid tid til et smil, et knus, en dans eller en snak, og så spiser de deres velsmagende måltider i godt selskab.

Lige præcis de mange nærings- og fiberrige grønsager i selskab med friske krydderurter og den legendariske ekstra jomfruolivenolie samt lidt kød, fisk eller fjerkræ er faktisk opskriften på optimal næring til både tarmmikrobiom og hjerne. Vi kan lære af deres måde at spise på, kvalitetsråvarer og altid kombineret med alle tre hovednæringsstofgrupper til dagens måltider.

Det allervigtigste - i forhold til vores sundhed, livsglæde og aldring – viser sig alligevel at være vores sociale liv. Samvær med andre mennesker, latter og glæde spiller afgørende positivt ind på vores humør, sundhed og livsvilje. Vi skal derfor bruge tid sammen med de mennesker, vi holder af, gå til dans sammen, lære et nyt sprog sammen og selvfølgelig spise og le sammen. Det er bare vigtigt og sundt. På denne måde er der også bundet en fin rød tråd imellem tre sundhedsråd, for de understøtter og styrker hinandens effekt og giver på den måde mening. Derfor: Brug tid med dem, du holder af, og spis din dejlige mad i godt selskab.

Anette Harbech Olesen fra Højbjerg har arbejdet med mad og sundhed i 23 år og har udgivet 40 bøger om emnet. Hun er uddannet i USA, hvor man har klare regler for, hvor meget af forskningen der må være industrielt støttet. Hun søger kombinationen af uafhængig forskning og livserfaringer i formidlingen af sin viden. Du kan hente mere inspiration her.