Æg blev fejlagtigt dømt ude. Men der er stadig én slags, du bør undgå

Der er gode nyheder til de fleste, der godt kan lide æg: Æg er sunde, og hvad enten du foretrækker dem smilende, pocherede, spejlede eller bagte, serveret til morgen, frokost eller aften, så er der masser af god smag og næring i et godt økologisk æg, lagt af en glad høne.

Æg er livgivende. De indeholder både proteiner og sunde fedtstoffer, og tåler du æg og kan du lide smagen, så kan du som udgangspunkt roligt nyde dem. Æg indeholder nemlig samtlige essentielle aminosyrer og en lang række vitaminer og mineraler. De er også rige på sundt fedt og på cholin, som findes i æggeblommen. Cholin er befordrende for hjernen og for hukommelsen. I gamle dage var det et sikkert forårstegn, når hønsene begyndte at lægge æg igen. Derfor forbindes æg med påske og forårsmad, og derfor spiser og pynter vi med æg til påske.

Æg er sunde. Forskning fra det Australske Monash Universitet har vist, at raske, voksne deltagere, der regelmæssigt spiste æg, havde 29 pct. lavere risiko for udvikling af hjertedød. Holly Wild, fra Monash Universitetet, udtalte i forbindelse med publiceringen:

»Sammenlignet med ældre voksne, der aldrig eller sjældent spiste æg, havde de deltagere, der spiste et til seks æg om ugen, en 15 procent lavere risiko for død af enhver årsag samt en 29 pct. lavere risiko for død af hjertesygdom.«

Hun fortsætter:

»Æg er sunde, de er en rig kilde til protein og en suveræn kilde til essentielle næringsstoffer som B-vitaminer, folinsyre, fedtopløselige vitaminer som E, D, A og K, yderligere en lang række mineraler og sporstoffer samt til umættede fedtsyrer og cholin.«

Undersøgelsen konkluderer, at medtages æg i ellers sunde, daglige måltider til voksne og ældre, vil det formodentlig kunne forbedre både deres livskvalitet og levetid.

Fejlagtigt dømt ude

Desværre har æg igennem en lang årrække fejlagtigt været dømt ude herhjemme. Tidligere troede man nemlig, at æg bidrog til højere kolesterolniveauer på grund af deres naturlige kolesterolindhold. Denne formodning blev grundigt tilbagevist helt tilbage i 1993, gentaget på et stort vestligt symposium om æg i 2004, men først den 5. maj 2014 blev der i det danske Ugeskrift for Læger bragt en artikel, hvor det blev slået fast: »Tidligere tiders kostråd om, at de kolesterolrige æg øger blodets kolesterolindhold og giver risiko for hjertekarsygdom, er der ikke længere belæg for. Trods højt indhold af mættet fedt anses et øget indtag af æg ikke for at have en negativ virkning på risikoen for udvikling af hjertekarsygdomme.«

Derfor kan langt de fleste raske og sunde mennesker sagtens spise et til to æg om dagen. Selvfølgelig kun, hvis du tåler og kan lide æg. I givet fald, prøv pocherede æg. Det er en skøn og nænsom måde at tilberede æg på, blandt andet også kendt fra Eggs Benedict. Du kan også sagtens nyde dit blødkogte morgenæg eller spise forsigtigt hårdkogte æg på rugbrødsmaden eller i salaten.

Når det er sagt, er vi alle individuelle og reagerer forskelligt på indtag af diverse fødevarer, herunder også æg. Noget tyder for eksempel på, at mennesker med type 2-diabetes og høj grad af inflammation i kroppen med fordel kan udvise ekstra påpasselighed i æggeindtaget. Muligvis er årsagen hertil, at høje blodsukker- og insulinniveauer øger oxidations- og inflammations-niveauerne, og særligt oxiderede, harske fedtstoffer, kan i disse specifikke tilfælde udgøre en potentiel sundhedsrisiko.

Undgå denne form

Netop fordi æg er rige på fedtsyrer og cholin, så kan din grad af inflammation i kroppen samt tilberedningen af æg have indflydelse på, hvordan de påvirker dig. Det handler om at undgå oxidation, men også oxiderede, raffinerede eller hårdt tilberedte fedtstoffer, som vi for eksempel finder i æggepulver, kan gøre mere skade end gavn.

Derfor kan det betale sig at gå i en stor bue udenom færdigt bagemix, pandekagemix, vaffelmix, færdigretter eller andre fødevarer, der indeholder æggepulver.

Anette Harbech Olesen fra Højbjerg har arbejdet med mad og sundhed i 23 år og har udgivet 40 bøger om emnet. Hun er uddannet i USA, hvor man har klare regler for, hvor meget af forskningen der må være industrielt støttet. Hun søger kombinationen af uafhængig forskning og livserfaringer i formidlingen af sin viden. Du kan hente mere inspiration her.