Bocuse d’Or 2023: H.C. Andersen-tema dannede ramme om dansk bidrag ved kokke-VM

Udfordringen ved det uofficielle kokke-VM bød på tre retter med græskar og en stor servering med havtaske.

Artiklens øverste billede
Brian Mark Hansen i gang med arbejdet. Foto: JEFF PACHOUD / AFP

Brian Mark Hansen og resten af det danske hold har mandag afleveret deres retter ved det uofficielle kokke-VM, Bocuse d’Or, i Lyon i Frankrig. 

Et tema for det danske bidrag i år var H.C. Andersen.

- Jeg synes, at vi gjorde det rigtig godt. Vi leverede det, vi skulle, til tiden, har ikke fået nogen minuspoint, og de virker rigtig glade for vores mad, siger Brian Mark Hansen mandag eftermiddag:

- Vi er stolte og glade. Lad os nu krydse fingre for, at Danmark kommer på podiet.

Ud over Brian Mark Hansen består det danske hold af assistent Elisabeth Madsen samt Christian Ebbe, der er holdets coach.

Dommerne afgiver point ud fra blandt andet smag, og måden maden laves på. Derudover kigges der på, hvordan holdene samarbejder.

Undervejs i konkurrencen udføres der et køkkentjek af de forskellige hold. Her ses der på samarbejdet i køkkenet, og om reglerne overholdes.

- I forbindelse med køkkentjekket kan der være minuspoint. Hvis du har noget med, du ikke må, tager dommerne det, og du får minuspoint, siger Brian Mark Hansen.

Som den ene del af konkurrencen skulle det danske hold først lave forret, hovedret og dessert, hvor græskar indgik i dem alle. 

Derudover skulle et helt hønseæg implementeres i hovedretten. Retterne skulle være børnevenlige.

- Vi lænede os meget op ad H.C. Andersens fortællinger, og så udviklede jeg en menu derfra.

”Gemt, men ikke glemt”, ”Det Gyldne Æg” og ”Sommerfuglen” var navnene på de tre retter, der var bygget op efter inspiration fra den danske forfatters eventyr i udseende og smag.

I den anden del af konkurrencen skulle Brian Mark Hansen og resten af det danske mandskab lave en servering på fad med havtaske som hovedelement.

Derudover skulle der laves højst to vegetabilske garniturer på fadet som tilbehør til fisken.

- Vi lavede et rigtig godt stykke fisk. Så lavede vi en garniture med peberrod, æble og selleri og en svampegarniture, lyder det fra den danske kok.

Det danske holds familier støttede undervejs fra lægterne i Lyon.

- Det er jo dem, som har lidt afsavn de seneste fire-fem måneder, hvor vi har været i gang. Så det var fantastisk at kunne komme op til dem bagefter og få en krammer, siger Brian Mark Hansen.

Vinderen kåres mandag klokken 18. 

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.