Fortsæt til indhold
Mad & Vin

Amatørteater på aarhusianske Dauphine

Dauphine har ligget i Frederiksgade siden 1996, men man skulle ærlig talt tro, de lige havde åbnet restauranten.

Dauphine

Frederiksgade 43

Aarhus

Vinkortet var stort, tungt og gammelt, støvet, uhåndterligt og ret slidt. Det blev lagt foran mig med en ganske betydelig mine. Mange spændende ting på listen. Et interessant, nærmest excentrisk vinkort. Og ganske fiktivt, viste det sig.