Digegreven forkæler med både dyne og davre
På den gamle digegreves gård ved Ballum får man knepkager, lækker husmandskost i hjemlige rammer og tag over hovedet. Det trækker også opad, at Tøndermarsken og nationalpark Vadehavet byder sig til udenfor med store naturoplevelser året rundt.
Over de vidtstrakte engarealer ved Ballum Sluse tegner skiftende formationer af fugletræk smukke motiver på himlen.
En flok gæs kommer ind ude fra havet, og stærene danser deres karakteristiske luftballet. Fuglene provianterer i spisekammeret ved Tøndermarskens fugtige græsmarker, hvor stankelbens- og gåsebillelarver findes i rigelige mængder.
Scenariet…