»At gå rundt i Egypten er som at blive kysset af historien«
Jeanette Varberg er museumsinspektør på Moesgaard Museum i Aarhus. I magasinet under museet fandt hun en samling glasperler fra den danske bronzealder. Hun har siden bevist, at perlerne stammer fra Mellemøsten. Jeanette Varberg elsker at rejse til Egypten for at se resten af den kultur, hvor perlerne blev fremstillet.
Hvornår opstod din lyst til at rejse?
»Jeg har altid gerne villet rejse. Da jeg var barn, har jeg rejst meget med mine forældre i Europa. Vi var både i Sydtyskland, Italien og Spanien, og turene var noget, jeg rigtig godt kunne lide. Som 16-årig tog jeg på en backpackertur til Filippinerne sammen med en ven. Vi var på øhop, og det var fantastisk at være…