Gigantisk russisk sejlskib volder problemer i Danmark

"Sailing Yacht A" skal op gennem Danmarks farvande for at sejle ud i verdens store oceaner. Men skibet er for højt til at sejle under Storebælts- og Øresundsbroen. Derfor skal Københavns Lufthavn underettes, inden skibet sejler tæt forbi.

Artiklens øverste billede
Sailing Yacht A er tegnet af den kendte designer Philippe Starck. Foto: Christian Charisius/picture-alliance/dpa/AP Images.

Verdens største sejlskib, ”Sailing Yacht A” er et spektakulært syn på vandet.

Om det er praktisk er dog en helt anden snak. Det bliver en teknisk manøvre for skibets ejer, den russiske rigmand Andrej Igorevitj Melnitjenko, at få navigeret skibet væk fra Nordtyskland, hvor sejlskibet blev bygget.

Der er nemlig ikke tale om en lille skude.

Melnitjenkos ”Sailing Yacht A” har en længde på 142 meter og måler i omegnen af 100 meter i højden.

Derudover byder skibet på lir som en helikopterplatform, en ubåd og en panoramasalon under vand, der er udstyret med bombesikkert glas.

Ønsker man at vågne op til en god udsigt, er der en mindre kahyt oppe i toppen af en af de 90-meter høje master. 

Sailing Yacht A har plads til 20 gæster, men kræver 59 besætningsmedlemmer. Vægten er på 12,700 tons. Foto: rtn, ute strait/picture-alliance/dpa/AP Images.

Netop højden kan blive et problem for ejer Melnitjenko.

Der skal en meget høj bro til, at et skib, der i højden svarer til tre gange Rundetårn, kan sejle forbi.

Eftersom ”Sailing Yacht A” er bygget i nordtyske Kiel, er de mest oplagte veje at sejle ud til de store oceaner enten af Storebælt eller Øresund.

Men der kommer både Storebælt- og Øresundsbroerne i vejen. Derfor må det enorme sejlskib højst sandsynligt benytte sig af en noget alternativ rute væk fra Danmark, skriver The Times.

Drogden-renden er navnet på et farvand mellem Amager og Saltholm, der ligger øst for Amagers Sydspids. Den strækker sig over 14 km og er under hele strækningen mindst 8 meter dyb.

Det er lige akkurat kølen på Melnitjenkos store skib ved almindelig brug. Derfor kræver det, at skibet gøres noget lettere for at kunne passere gennem Drogden-renden.

Bliver man søsyg af at befinde sig på vandet på Sailing Yacht A, er der ingen panik. Verdens største sejlbåd er nemlig leveret med en ubåd, så man kan dykke en tur under havoverfladen. Foto: Carsten Rehder/picture-alliance/dpa/AP Images.

Besætningen kan altså godt forberede sig på at tømme swimming-poolen og sejle på stort set tomme tanke.

Der skal dog tages en lille forholdsregel ved at sejle gennem Drogden-renden. Renden ligger tæt på Københavns Lufthavn, og derfor kræver det helt specifikke tiltag for at undgå, at skibets master forstyrrer lavt-flyvende luftfartøjer.

»Københavns Lufthavn ligger ved renden. Derfor er det planlagt, at lufthavnen bliver kontaktet 30 minutter før skibet ankommer,« siger en talsmand for Nobiskrug skibsværft, som er producenten bag ”Sailing Yacht A”, til The Times.

Desuden skal Københavns Lufthavn gøres opmærksom på skibets passage 24 timer i forvejen, hvilket er standardprocedure for alle skibe, der er over 40 meter i højden.

Ifølge Alex Andreev, der repræsenterer Andrej Melnitjenko, har det altid været planen, at skibet skulle sejle af Drogden-renden. Han fortæller, at det aldrig har været meningen, at "Sailing Yacht A" skulle sejle under Storebælts- eller Øresundsbroen.

Melnitjenko betalte i omegnen af to mia. kroner for verdens største sejlbåd, der er længere end to Boeing 747-fly tilsammen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.