14 madvarer anmeldt for vildledning

I supermarkedets køledisk ligger pakkerne med afskåret roastbeef. Kødet ser ud til at være stegt. Det er rødt indeni og har en brun stegeskorpe. Men i virkeligheden er roastbeefen ikke stegt. Den er kogt, og "stegeskorpen" er lavet af tilsat karamelfarve.

Et andet sted i køledisken ligger der poser med pizzatopping, der er lavet, så det ligner revet ost, men en nærlæsning af deklarationen viser, at det ikke har meget med ost at gøre. Indholdet består hovedsageligt at palmeolie og vand.

Og så er der i supermarkedet smoothies, der på flasken giver indtryk af at være sunde, men som i virkeligheden bedst kan beskrives som sodavand i forklædning.

Det er eksempler som disse, der har fået Forbrugerrådet Tænk til at gå til kamp mod fødevarefup og anmelde 14 fødevarer til Fødevarestyrelsen.

»Selvfølgelig skal producenter og detailhandel sælge deres produkter til forbrugerne. Men de skal ikke oversælge dem, og det er desværre det, vi kan se, der sker i en række tilfælde,« siger formand for Forbrugerrådet Tænk Anja Philip.

»Vi mister tillid til producenterne«

Forbrugerrådet Tænk opfordrer i de kommende uger fødevarevirksomheder og detailhandel til i højere grad at lytte til forbrugerne og være ærlige om, hvad de sælger.

»Det forarger os forbrugere, og vi mister tilliden til producenterne, når markedsføringen er uærlig,« siger Anja Philip.

En ny spørgeskemaundersøgelse foretaget af Forbrugerrådet Tænk bekræfter organisationens fund i butikkerne. Undersøgelsen viser bl.a., at 6 ud af 10 forbrugere har oplevet, at de har følt sig snydt af en fødevareemballage, og at 1 ud af 4 føler sig snydt jævnligt.

Loven siger, at præsentationen af fødevarer samlet set ikke må vildlede forbrugerne. Forbrugerrådet Tænk har på den baggrund anmeldt i alt 14 produkter fordelt på fire produktkategorier, fra danske supermarkeder, til myndighederne for vildledning.

Her er de 14 produkter, som Forbrugerrådet har anmeldt:

Nestlé morgenmadsprodukter Lion & Nesquik

Forbrugerrådet Tænk anmelder to morgenmadsprodukter fra Nestlé på grund af deres fuldkornsmærke. De to produkter er:

Forbrugerrådet Tænks begrundelse: Fuldkornsmærket på disse to produkter er lavet af Nestlé selv. Målet med mærket er, at man skal tænke, at produkter med mærket har et højt indhold af fuldkorn og derfor er sundere end andre, tilsvarende morgenmadsprodukter.

Mærket minder om det officielle Fuldkornsmærke, men det officielle Fuldkornsmærke stiller krav til indholdet af fuldkorn og sukker. Produkterne kan ikke få det officielle mærke, fordi indholdet af fuldkorn for lavt og sukkerindholdet er for højt.

Lion indeholder 29,7 g sukkerarter/100 g, mens Nesquik indeholder 25,0 g sukkerarter/100 g.

Innocent smoothie plus – Defence og Energise

Forbrugerrådet Tænk anmelder to smoothies fra Innocent:

Forbrugerrådet Tænks begrundelse: Navnene på disse to smoothies fra Innocent er vildledende. Ordene Defence og Energise antyder nemlig, at produkterne har sundhedsfremmende effekter, og at produkterne dermed er sundt. Begge smoothies har dog et højt indhold af sukker (frugtsukker), der gør, at de ernæringsmæssigt er på linje med sodavand.

Pastella grøntsagsbånd

Forbrugerrådet Tænk anmelder fire varianter af Pastella grøntsagsbånd for vildledende varebetegnelse:

Forbrugerrådet Tænks begrundelse: Pastella grøntsagsbånd er lavet af almindelig pasta tilsat grøntsagspulver og grøntsagspure. Selv om der er tilsat grøntsager, er der kun minimal forskel på næringsindholdet i grøntsagsbåndene og almindelig Pastella båndpasta.

Grøntsagsindholdet bliver fremhævet på forsiden af pakken, hvor der står ”40 % grøntsager” med stort – og med mindre bogstaver ”grøntsagsindholdet svarer til”. Den fremhævede tekst skaber en forventning om, at produktet indeholder 60 procent ”almindeligt” pasta, men af ingredienslisten fremgår det, at produktet faktisk indeholder 69 - 75 procent ”almindeligt” pasta – det er vildledende, mener vi .

Varebetegnelsen ”grøntsagsbånd” finder vi også vildledende, da det er muligt at købe pasta / grøntsagsbånd lavet udelukkende af grøntsager som for eksempel sojabønner.

Roastbeef

Forbrugerrådet Tænk anmelder disse seks roastbeef-pålæg:

Forbrugerrådet Tænks begrundelse: Roastbeef er pr. definition stegt, men roastbeef-pålægget er kogt. Derfor mener vi ikke, at varebetegnelsen ”roastbeef” kan bruges om produktet.

Roastbeef-pålægget er derudover lavet, så det ser ud som om, det har fået en stegeskorpe. Stegeskorpen er dog lavet af karamelliseret sukker eller knust peber. Det bidrager til at vildlede køberen til at tro, at produkterne er stegt.

Du kan læse mere om Forbrugerrådet Tænks kampagne her