Mine eventyr på Viagra til kvinder

Jeg føler mig lidt en cowboy i det Vilde Vesten, da jeg træder ind i Walgreens, der er et apotek i Los Angeles. I hånden har jeg min recept.

En mand i en hvid kittel rører lidt uroligt på sig, da han rækker mig pakken.

»Medicinen her...« siger han og sænker stemmen. »Den kan øge din sexlyst.«

Jeg nikker nervøst og stopper en pakke af verdens første lovlige udgave af kvindernes svar på Viagra ned i tasken.

Men virkningen af lægemidlet Addyi, som det kaldes, er mindre ligetil, sammenlignet med mændenes version. I modsætning til Viagra, som fungerer ved at øge blodtilførslen til penis, og som tages efter behov, virker Addyi lidt på samme måde som antidepressiv medicin. Addyi eller flibanserin, som er det kemiske navn, ændrer hjernens kemi, og man skal tage pillerne hver dag. Det fungerer ved at øge mængden af hormonerne dopamin og noradrenalin i hjernen, der begge spiller en vigtig rolle for lysten til sex. Samtidig dæmpes virkningen fra serotonin, som man mener har en nedsættende effekt på kvinders sexlyst.

Lægen, som har udskrevet recepten på Addyi til mig, hedder Julie Holland. Hun er psykofarmakolog og forfatter til bogen Moody Bitches (Humørsyge kællinger), der handler om, at der udskrives alt for mange lykkepiller til kvinder. Hun mener ikke, at Addyi er det mirakel af et afrodisiakum, som det er blevet udråbt til at være, siden det kom på det amerikanske marked i oktober måned forrige år.

»Det virker ikke. Du må ikke drikke alkohol. Du må ikke tage det sammen med p-piller. Fik jeg sagt, at det ikke virker?«

I forbindelse med de kliniske forsøg, der er foretaget med lægemidlet, oplevede testpersonerne kun en lille stigning i det, der i forsøget kaldes ”tilfredsstillende seksuelle episoder.” Faktisk havde kvinderne i gennemsnit kun en episode mere om måneden. Medicinalbranchen har ifølge Julie Holland i årevis forsøgt at udvikle det kvindelige modstykke til Viagra (et lægemiddel, der i 2015 var 1,2 mia. værd for Pfizer, der har udviklet det), men det er først nu, at man har udviklet en variant uden alt for mange bivirkninger.

»Men det er stadig ikke risikofrit at tage,« siger hun og advarer mig om, at hvis jeg drikker alkohol sammen med Addyi, så risikerer jeg at få et blackout. Det lyder ikke som optimale betingelser for et elskovsmiddel. Julie Holland er kendt for at tale varmt om marihuanas helbredende virkninger, og hun siger, at jeg ville få meget mere ud at røre cannabis-smør sammen med kokosolie og smøre det på min vulva. Hun tilføjer, at der findes en californisk virksomhed, som har indført en kommerciel version af denne ”creme” på markedet. Det går under navnet Foria.

Jeg laver en mental note, før jeg opsøger Dr. Leah Millheiser, der er leder af Stanford Universitets program for seksualmedicinsk forskning. Hun er klar fortaler for Addyi. Hun fortæller mig, at hun er ”meget imponeret” over lægemidlets virkning, og det samme er hendes patienter.

»Indtil videre har der ikke været en eneste patient, som ikke sagtens kan undvære alkohol,« siger hun. Men omvendt har hun kun haft 22 kvindelige patienter.

Lægemidlet blev godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder i august 2015, men i modsætning til Viagra, så vil der ikke blive reklameret for det i tv før engang næste år. Sprout Pharmaceuticals, som er producenten bag Addyi, siger, at man først vil oplyse læger om brugen af det.

Leah Millheiser siger, at den ekstra episode om måneden, som medierne skriver om, er misvisende.

»Kvinder, som reagerer positivt på Addyi, har mellem fire og otte seksuelt tilfredsstillende episoder om måneden.«

Hun mener ikke, at det er noget problem, at kvinder tager p-piller og Addyi samtidigt, men hun understreger, at lægemidlet kun virker, hvis kvinder lider af seksuel dysfunktion, der medfører nedsat sexlyst. Det er en lidelse, der er et stort fokus på i USA lige nu, på samme måde som der var stor opmærksomhed på bipolare lidelser i midten af 1990’erne. Det betyder, at kvinden gerne vil have sex, men at lysten er forsvundet.

»Det stikker dybere og kan ikke lige løses med ferie,« siger Leah Millheiser.

Hun anslår, at op mod 12 pct. af alle amerikanske kvinder lider af seksuel dysfunktion, og i 2009 stod hun bag en forskningsrapport, der beviser, at der er tale om en reel lidelse. I et forsøg blev to grupper af kvinder bedt om at se erotiske film. Den ene gruppe havde normal sexlyst, mens den anden gruppe havde nedsat sexlyst. Begge grupper oplevede en fysisk reaktion på videoerne, men det var kun kvinderne med normal sexlyst, der var opmærksomme på, at de følte lyst. Et område i hjernen, kaldet entorhinal cortex, lyste op hos kvinder i denne gruppe. Hos kvinder med nedsat sexlyst, lyste dette område ikke op. Studiet blev brugt af Sprout til at få godkendt lægemidlet.

I visse henseender er jeg den ideelle testperson til Addyi. Jeg tager ikke p-piller, jeg kan fint leve uden alkohol. Jeg er 49 år gammel og er gået i overgangsalder. Men i andre henseender er jeg ikke ideel. Jeg mener i hvert fald ikke, at jeg har en seksuel dysfunktion eller lider under nedsat sexlyst. Faktisk har jeg igennem de seneste to år skrevet en bog, kaldet Sex Drive, som handler om, hvordan man genfinder lysten til sex. Det virker lidt som en dårlig undskyldning at tage et meget omtalt seksualmedikament.

Men den aften åbner jeg æsken med ferskenfarvede piller og tager en. Jeg vågner fire timer senere – kogende varm og tændt. Det fortsætter en uge. Efter to uger tilbringer jeg en del tid med at dyrke solosex, der er mærkeligt intens. Men jeg lider også af korte perioder med kvalme og konstant svedige hænder. Den sidste bivirkning er særligt irriterende, når jeg skal forsøge at låse min iPhone op ved hjælp af mit fingeraftryk.

Socialt fungerer Addyi ret godt. På et tidspunkt er jeg med til et middagsselskab, hvor jeg bliver spurgt om, hvorfor jeg ikke drikker. Jeg beslutter mig for at fortælle sandheden. Den franske fyr, der hidtil har været ramt af jetlag, vågner pludselig op.

»Hvordan har du tænkt dig at prøve det af?« spørger han flirtende. Han sidder ved siden af sin kæreste, men det har alligevel en gavnlig indvirkning på min selvtillid.

Jeg tager hjem, og undervejs overvejer jeg, om jeg skal give Tinder et forsøg for at sætte gang i løjerne. Men selvom Addyi måske giver mig mere lyst til sex, beskytter det mig ikke mod dårlig sex.

Efter tre uger begynder der at ske noget. Jeg tager en bus ind til en vens hus i Los Angeles, hvor vi skal se Oscar-uddelingen. I bussen over for mig sidder der en latinamerikansk dame. Hendes mave bævrer en smule, da bussen speeder op, og jeg bliver pludselig opmærksom på min klitoris. Under Oscar-uddelingen sidder jeg i en sofa ved siden af Guinevere Turner, der har lavet filmmanuskriptet til American Psycho. Jeg bliver pludselig opmærksom på hendes duft: peber, citrus og noget, der minder om roser. Min arm er klinet op ad hendes, da Leonardo DiCaprio går på scenen for at holde sin takketale. Jeg har det som om, at jeg kan mærke porerne i hendes hud gennem mit jakkeærme og hendes bluse. I et splitsekund dyrker jeg 30 minutters mental sex med hende.

Hun bliver ved med at spørge, hvorfor jeg ikke drikker min champagne. Så det gør jeg, og det viser sig, at alkohol er det største trip. DiCaprio, som normalt for mig ikke er andet end et buttet jordegern, virker pludselig uimodståelig og sexet. Jeg føler mig let og luftig – ligesom når man tager ecstasy. Mine tanker er dog mere sjofle end de gange, jeg har taget ecstasy. Men omvendt kan det også have noget at gøre med, at jeg er i gang med lave research til min artikel, og at jeg derfor tænker mere på sex end normalt.

Jeg kommer tilbage til min lejlighed, og efter blot to glas champagne ligger jeg på sengen og føler mig fuldstændig dopet – jeg tænker ikke engang på selvtilfredsstillelse. Men så bliver jeg paranoid og tænker ”Jeg er høj på receptpligtig medicin og alkohol – er jeg i gang med lave en Heath Ledger? Jeg kan ikke huske, om jeg har taget min aftenpille eller ej. Skal jeg tage en?” Jeg går omkuld og drømmer om spanking i en grotte.

Efter fire uger føles det som om, at jeg har en varm, smeltende fornemmelse mellem benene, der ikke går væk. Men det kan ikke opveje for bivirkningerne. Jeg er træt af mine svedige hænder, en konstant varm krop og det sug, jeg får i maven, når der sker noget uventet. Jeg har på fornemmelsen, at der kunne komme noget sjovt ud af lægemidlet, hvis jeg legede videre med alkohol-oplevelsen, men jeg beslutter mig for, at det er for risikabelt. Hvis det betyder så meget at opleve sensualiteten og den bløde og luftige fornemmelse i kroppen, så er jeg villig til at overveje en weekend med E. Måske er det bare på tide at prøve kokosolien af.

Barry Komisaruk forsker i neurovidenskab ved Rutgers University i New Jersey, og han er kendt for sit orgasme-laboratorium, hvor han kortlægger, hvordan kvinders hjerne ser ud under en orgasme. Han siger, at han ikke er overbevist om seksuel dysfunktion eller Addyis lovede virkninger.

»Ingen ved, hvad Addyi rent faktisk gør inde i hjernen, ligesom vi ikke ved med sikkerhed, hvilket område af hjernen, der styrer sexlyst. Det skyldes, at det er svært at finde støttemidler til at forske i den kvindelige seksualitet.«

Barry Komisaruk anerkender Leah Millheisers studie, men han siger, at de kvinder, som blev erotisk opstemte, uden at de bevidste om det, måske blot skal lære at være mere opmærksomme på deres krop.

Nan Wise forsker i kognitiv neurovidenskab og er uddannet sexterapeut, og hun er enig. Hun mener, at Addyi gør problemer ud af noget, som er en helt almindelig reaktion på at være i et langvarigt forhold.

Hun anbefaler sine patienter at anskaffe en vibrator, der kan kickstarte tingene.

»Find ud af, hvad der tænder dig. Vores seksuelle præferencer ændrer sig gennem hele livet.«

Hun siger, at der ikke nogen magisk pille, der virker på kvinder.

»Man er nødt til at finde ud af, hvordan man genopfinder sit sexliv. Og det kræver lidt eftertanke.«